Nyhed
05. maj 2021
De største digitale filmhits samles på liste
Mads Mikkelsen underholder som gymnasielærer i Druk sine elever med anekdoter om nogle af verdenshistoriens mest berømte svirebrødre, der tæller Churchill og Hemingway. Foto | Sturla Brandth Grøvlen

De største digitale filmhits samles på liste

Oscar-vinderen Druk er øverst på ugens liste hos den nye side Filmhitlisten, der hver uge laver en top 10 med de mest populære film på en række tjenester.

Af Nicki Bruun

I morgen den 6. maj slår landets biografer igen dørene op med et væld af aktuelle premierefilm.

Men danskerne har under den fem måneder lange nedlukning set flere film og serier end nogensinde før på landets mange streamingtjenester.

En gruppe af verdens og Nordens største filmaktører er nu gået sammen om Filmhitlisten. Her kan man ugentligt se en top 10 over de mest populære film baseret på de samlede salgsindtægter fra digitale filmtjenester.

På den måde kan man se, hvad ens landsmænd kigger mest på, og måske blive inspireret selv. På siden kommer man nemt videre til de tjenester, hvor de forskellige film kan opleves.

”Med udarbejdelsen af Filmhitlisten styrker vi yderligere vores kollektive indsats for at udvide det digitale filmmarked ved at fejre de største succeshistorier hver eneste uge,” udtaler Johan Mannerhill.

Han er administrerende direktør for Warner Bros. Entertainment i Norden og formand for brancheorganisationen Digital Entertainment Group Nordic, der står for Filmhitlisten.

”Initiativet er også en anden måde at fremhæve de mange fordele, der er ved at købe film digitalt. Lige fra det enorme indhold, der er tilgængeligt, til den lethed og fleksibilitet, som formatet tilbyder forbrugerne. Mit håb med en ugentlig hitliste er, at vi kan inspirere forbrugerne til at deltage i det voksende digitale filmmarked,” siger Johan Mannerhill.

Druk på toppen
De danske aktører, som er med til at levere tal til Filmhitlisten, tæller Blockbuster, Viaplay og SF Anytime.

Også internationale og nordiske filmselskaber som Disney, Warner Bros., Nordisk Film og SF Studios – som står bag mange af filmene i spil til listen – bakker op om initiativet.

Verdens største streamingtjeneste, Netflix, er dog ikke med i samarbejdet.

Filmhitlisten er gået i luften med en side, der i første omgang går fire uger tilbage og viser de mest populære film i de respektive uger.

Thomas Vinterbergs Oscar-vinder Druk indtager førstepladsen alle fire uger. I den indeværende uge finder man også film som superheltebraget Wonder Woman 1984, der sprang biografpremieren over, og det Oscar-vindende trommedrama Sound of Metal, der fra denne uge går i nogle biografer, men også kan ses på streaming.

I pressemeddelelsen skriver Digital Entertainment Group Nordic, at Filmhitlisten giver fans mulighed for at opdage titler, de måske er gået glip af.

Men det er næppe derinde, man falder over de helt skæve og oversete perler, da det altså er et overblik over de største hits. Listen opdateres hver onsdag fremover.

Video: Filmhitlisten uge 18

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!