Nyhed
08. apr. 2011
Den nye Harry Potter?

Den nye Harry Potter?

Warner Brothers har købt rettighederne til den franske romanserie The Adventures of Oscar Pill.
Af Helene Withington

Når Harry Potter og dødsregalierne - Del 2 har biografpremiere i juli, er det enden på ti års god forretning for Warner Brothers og produceren David Heyman.

Men måske har selskabet allerede fundet en afløser for Harry Potter. Det er den trettenårige, rødhårede Oscar Pill, som er den gennemgående karakter i romanserien The Adventures of Oscar Pill.

Warner Brothers har netop købt filmrettighederne til serien, og det er meningen, at David Heyman skal producere.

Heyman har produceret alle otte Harry Potter-film, og han har således stor erfaring med fantasy-genren. Han stod også bag Taking Lives, I am Legend og Yes Man.

Børns frygt for kroppen
Det er den franske forfatter og læge Eli Anderson, der har skrevet de fem bøger i serien om Oscar Pill. Han ønskede oprindelig at afhjælpe børns frygt for kroppen og dens sygdomme.

I serien finder Oscar Pill ud af, at han er en såkaldt Médicus, der kan rejse i menneskekroppen. Første bog starter med, at den onde The Great Master of Pathologous flygter fra et sibirisk fængsel i en sardindåse!

Flere ting tilfælles
Læseren følger Oscar Pills rejse dybere og dybere ind i kroppens fem verdener. Samtidig forsøger han at finde en forklaring på sin fars mystiske forsvinden.

Harry Potter og Oscar Pill har flere ting tilfælles.

De er begge stædige, unge drenge, der opdager en ny verden, som de hurtigt indtager. De lever uden en far, og så kæmper de mod en ærkeskurk.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!