Nyhed
04. aug. 2023
Den smukke atombombe

J. Robert Oppenheimer (Cillian Murphy) har i Christopher Nolans film moralske skrupler over at være fadder til atombomben, men flere værker i filmhistorien har et andet syn på den.

Foto: Universal Pictures

Essay: Den smukke atombombe

Flere klassikere gør atombomben til noget gudesmukt og ligefrem lykkebringende, skriver filmekspert i anledning af Christopher Nolans Oppenheimer.

Af Claus Christensen

Et træ skyder op af jorden i raketfart og folder en fuldvoksen krone ud, mens to børn og en flok æggeformede pelsdyr med spidse ører jubler over synet. 

Sådan har de fleste oplevet en scene i Hayao Miyazakis animerede mesterværk Min nabo Totoro (1988), men helt ned til de boblende strukturer i paddehatteformens underside er det en atombombe forklædt som et træ. 

Det mener i hvert fald Ekkos filmekspert Rasmus Brendstrup. 

I Ekko #94 stiller han skarpt på filmiske fremstillinger af atombomben. Anledningen er premieren på Oppenheimer, Christopher Nolans udsøgte biopic om atombombens far. 

Det magiske træ i Min nabo Totoro er et kamfertræ – akkurat som det træ, der imod alle odds overlevede atombombningen af den japanske by Hiroshima den 6. august 1945. På kort tid menes bomben at have dræbt omkring 140.000 mennesker. 

”At bomben fortolkes mest blomstrende i Japan, der er det eneste civilt atombombede land i historien, er ikke overraskende. Man har brug for at hæve sig over tragedien og drømmer om at erstatte afmagt med almagt,” skriver Rasmus Brendstrup. 

Uforklarligt skær
Et andet eksempel på æstetiseringer af atombomben finder eksperten i Steven Spielbergs Solens rige fra 1987. 

Filmen handler om drengen Jamie, der er på flugt i Shanghai. Jamie oplever bomben som et fjernt, uforklarligt lysskær, som farver himlen. 

Det sker netop, som Jamies beskytter Mrs. Victor udånder på en mark omgivet af ægte kunst. Drengen tror, at beskytterens ånd svæver over det østkinesiske landskab. 

”Spielberg gør døden – og bomben – smukkere end livet selv,” konstaterer Rasmus Brendstrup. 

Det store essay, der også behandler titler som Dr. Strangelove, The Day After og The War Game, kan læses i Ekko #94. 

Magasinet kan bestilles via hjemmesiden eller købes i velassorterede kiosker over hele landet.

Atombomben i Ekko #94

Rasmus Brendstrup undersøger i det nye Ekko, hvordan Oppenheimers atombombe er blevet fremstillet i filmhistorien.

Brendstrup taler om a-bomben i kunst og popkultur på Gl Strand i København den 10. august kl. 17-18. 

Få en filmgave, når du tegner abonnemen på Ekko.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Trailer: Oppenheimer

Relevante artikler

Biografanmeldelse
19. juli 2023
Oppenheimer

Oppenheimer

Nyhed
12. juli 2023
Scorsese og stjerne uden filter i nyt Ekko

Scorsese og stjerne uden filter i nyt Ekko

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!