Nyhed
12. aug. 2020
Disney dropper Fox
Mange store film er gennem tiden startet ved, at det berømte logo for 20th Century Fox har rullet over lærredet, men nu er det blevet lavet om. Foto | 20th Century Fox

Disney dropper Fox

Efter milliard-opkøbet af konkurrenten har Disney omdøbt det verdenskendte filmselskab 20th Century Fox og nu også givet nyt navn til tv-afdelingen.

Af Lasse Torp Hansen

Efter en større rebranding har Disney officielt fjernet det sidste ”Fox” fra de forskellige selskaber under 20th Century Fox, som Disney købte i 2019 for intet mindre end 449 milliarder kroner.

20th Century Fox Television, der står bag serier som The Simpsons og Modern Family, får sit navn ændret til 20th Television, skriver amerikanske medier som CNN Business.

I januar blev det verdenskendte filmselskab 20th Century Fox ændret til 20th Century Studios. Selskabet så dagens lys, da Twentieth Century Pictures og Fox Films slog sig sammen i 1935.

Som et af de største og mest historiske filmselskaber har 20th Century Fox stået bag film som Star Wars, Avatar, Titanic og Alene hjemme.

Tidligere på året blev også underselskabet Fox Searchlight Pictures omdøbt til Searchlight Pictures, mens Fox 21 Television Studios blev til Touchstone Television.

#MeToo-sager
Navneændringen sker ifølge den britiske avis The Guardian, fordi Disney vil distancere sig til Fox Corporation, der er en virksomhed bestående af de resterende aktiver, som Disney ikke købte i 2019.

Fox Corporation ejer blandt andet Fox News Media, som laver den højreorienterede nyhedskanal Fox News. Det er angiveligt netop denne nyhedskanal, som Disney ikke ønsker at blive forbundet med.

Fox News kom i søgelyset i forbindelse med #MeToo-bevægelsen. En række af kanalens nyhedsværter og andre ansatte anklagede bestyrelsesmedlem og tidligere direktør Roger Ailes for sexchikane og seksuelle overgreb.

Hollywood-filmen Bombshell – Opgørets time med John Lithgow og Margot Robbie beretter historien om Roger Ailes’ storhed og fald.

Det er også kommet frem, at nyhedskanalen har indgået finansielle forlig med kvinder, som har lignende anklager mod den berømte Fox News-vært Bill O’Reilly.

Disney beholder dog logoet, som 20th Century Fox er blevet berømt for – men med det nye navn.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!