Nyhed
10. sep. 2021
Disney+ vil producere danske film og serier
Emma Stone forsøger at holde styr på dalmatinerne som titelfiguren i Disney-filmen Cruella. Nu vil det internationale filmselskab for alvor indtage det danske marked. Foto | Kevin Baker

Disney+ vil producere danske film og serier

Den verdensomspændende streamingtjeneste åbner en nordisk afdeling, som skal producere originalt dansk indhold til platformen.

Af Anna Engmann

Om man er til Star Wars-universet, levende snemænd eller benhårde superhelte, lader Disney+ til at have det hele. Lige bortset fra danske serier og film.

Men nu er dansk indhold på vej til streamingtjenesten, som har været tilgængelig i Danmark i snart et år.

Det verdensomspændende konglomerat Disney vil åbne en afdeling, der skal producere originalt nordisk indhold til streaming-platformen.

Nanna Mailand-Mercado, som indtil nu har været ansvarlig for konkurrenten Viaplays egenproduktion, kommer til at stå i spidsen for den kommende afdeling. Gennem den skal hun stable lokalproduktioner på benene i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Disney+ følger i hælene på konkurrenter som Netflix, der var blandt de første til at producere en dansk serie til sin egen platform.

Streamingtjenestens post-apokalyptiske sci-fi-serie The Rain var trods lunkne anmeldelser en publikumssucces og endte med at få tre sæsoner.

For at udvide kartoteket har Disney desuden lavet en aftale med distributionsselskabet SF Studios, som de vil opkøbe danske serier og film af.

Øget konkurrence
Åbningen af en ny nordisk afdeling betyder, at Disney+ kommer til at konkurrere direkte med streamingtjenester med danskproduceret indhold.

Det gælder blandt andet DRTV, TV 2 Play, Netflix og HBO, hvis nordiske afdeling til oktober skifter navn fra HBO Nordic til HBO Max.

Ekko har for nylig dækket sagen om forliset af DR’s store seriesatsning om kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt. DR’s dramachef Christian Rank udtalte i den forbindelse, at konkurrencen fra streamingtjenester samt efterspørgslen på særligt danske serier har hævet produktionsomkostningerne og været med til at presse DR-serien i knæ.

Konkurrencen bliver næppe mindre af, at Disney+ nu også melder sig ind i kampen.

Uventet succes
Beslutningen om at etablere en nordisk afdeling er en del af en større mission om at udvide Disney+.

Målsætningen lyder, at streamingtjenesten vil lave intet mindre end 60 lokale produktioner i Europa, Mellemøsten og Afrika inden 2024. Det siger Disneys nordiske chef Hans van Rijn til det norske medie Kampanje.

Han forklarer til Politiken, at den nye afdeling åbnes på baggrund af tjenestens uventede store succes i Norden.

”Vi har haft meget mere medvind, end vi troede, vi ville få. Derfor føles det også helt rigtigt at styrke tjenesten endnu mere nu, fordi det er gået så godt,” siger Hans van Rijn.

Siden tjenesten blev tilgængelig for danske Disney-fans i september 2020, har Disney+ udvidet med sektionen Star. Den indeholder serier og film for voksne og udgør i dag omkring halvdelen af platformens samlede indhold.

På verdensplan har Disney+ over 116 millioner abonnenter. Det vides endnu ikke, hvornår danskproduceret indhold vil være tilgængeligt på streamingtjenesten.

Relevante artikler

Nyhed
03. aug. 2021
Disney forarger branchens kvinder

Disney forarger branchens kvinder

Nyhed
11. dec. 2020
Disney dropper biograferne

Disney dropper biograferne

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!