Nyhed
05. jan. 2012
Dokumentarfilm dyster om Bodil
Svend Foto | DOX BIO

Dokumentarfilm dyster om Bodil

Ambassadøren, Svend og Christoffer Guldbrandsens Præsidenten er med i feltet, når fem danske dokumentarfilm for første gang nogensinde kæmper direkte mod hinanden ved Bodil-uddelingen.

Af Mads Suldrup

Der tales om krisetider i dansk film efter et filmår, hvor flere spillefilm floppede hos både anmeldere og publikum.

Men der er ingen slinger i valsen, når det kommer til dokumentarfilm – tværtimod. I 2011 imponerede flere danske dokumentarer på internationale festivaler, og at genren er i storform, sætter dagens Bodil-nomineringer en tyk streg under.

For første gang nogen sinde er der nominerede i kategorien årets dokumentarfilm. Normalt plejer en jury at kåre én vinder, men i år har juryen, der består af Nikolaj Mangurten Lassen (Weekendavisen), Lars Movin (Information), Nanna Frank Rasmussen (Jyllands-Posten), Kim Skotte og Anders Hjort (Politiken) og Claus Christensen (Ekko) valgt at udvælge fem film, der skal dyste om hæderen.

Sort humor i Afrika
Enhver dansk dokumentarfilm, der er blevet vist for første gang offentligt i Danmark i 2011, kan uanset længde og premiereplatform (biograf, tv, internet etc.) komme i betragtning.

Ikke overraskende er portrættet af socialdemokraten Svend Auken, Svend, blandt de nominerede. Aukens enke, Anne Regitze Wivel, har instrueret filmen, der blev 2011’s mest sete dokumenter med over 30.000 solgte billetter.

Filmen får hård konkurrence af Ambassadøren, hvor instruktør Mads Brügger køber sig til en diplomattitel og på sorthumoristisk vis udstiller et dybt korrumperet Afrika. Filmen blev sidste år valgt som åbningsfilm på verdens førende dokumentarfilmfestival, IDFA.

Men man skal ikke undervurdere Christian Sønderby Jepsen bizarre familiesaga Testamentet, der havde premiere på Cph:Dox sidste år og får biografpremiere 1. februar, eller Omar Shargawis beretning fra det arabiske forår i Cairo, 1/2 revolution, der også kan løbe med sejren.

Guldbrandsen om EU
Overraskelsen i feltet er Christoffer Guldbrandsens Præsidenten, der handler om valget af EU’s første præsident og er den eneste af de nominerede film, som kun er blevet lanceret på tv.

Instruktøren og journalisten har tidligere markeret sig med blandt andet Den hemmelige krig og Dagbog fra midten, der råt for usødet skildrer Naser Khaders storhed og fald.

Hvem der kan tage med Bodil-statuetten hjem, afsløres 3. marts.

Relevante artikler

Nyhed
09. nov. 2011
Krig i familien

Krig i familien

Nyhed
11. okt. 2011
Ambassadøren forarger og forbløffer

Ambassadøren forarger og forbløffer

Nyhed
08. sep. 2011
Svend levede livet fuldt ud

Svend levede livet fuldt ud

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!