Cph:Dox 2021
03. maj 2021
Dokumentarperler på det store lærred
Unge kvinder prøver at fordrive tiden, mens de på et flygtningecenter venter på at komme videre i livet. Den afrikanske film The Last Shelter har vundet hovedprisen på Cph:Dox. Foto | Ousmane Samassekou

Dokumentarperler på det store lærred

Cph:Dox har udpeget årets bedste dokumentarer, som sammen med en række andre populære film kan ses både online og i danske biografer.

Af Nicki Bruun

Cph:Dox har siden 21. april vist nogle af tidens bedste dokumentarer online. Og i weekenden blev vinderfilmene fundet på dokumentarfestivalen.

Det blev afrikanske Ousmane Samassekous flygtningeportræt The Last Shelter, der løb med hæderen som vinder af hovedprisen Dox:Award.

”Filmen viser med sin kærlige portrættering en episk skildring af utrolige individer, som står over for at skulle vælge, om de vil satse livet i søgen efter en drøm. Dette er en film, som udfordrer vores forståelse af tid og mening. Filmens skala og omfang er enormt, men på samme tid er filmen nærværende og blid,” lyder det i juryens begrundelse.

Ekkos anmelder giver fire stjerner til dokumentaren, der følger to unge kvinder, som kæmper for et bedre liv på et flygtningecenter i ørkenen.

Der blev uddelt en række priser i de forskellige konkurrencer på festivalen, deriblandt til den danske debutant Frigge Fris Klub Kranium, som Ekkos anmelder gav fem stjerner.

Se alle vinderne her!

Festival indtager biograferne
Men Cph:Dox slutter ikke med prisoverrækkelsen.

Festivalen fortsætter nemlig frem til den 12. maj, og når landets biografer på torsdag den 6. maj slår dørene op efter en lang corona-nedlukning, bliver der mulighed for at se nogle af de mest populære dokumentarer på det store lærred.

Allerede samme dag kan man opleve The Last Shelter i Cinemateket. Også de københavnske biografer Grand Teatret, Empire Bio, Dagmar, Palads, Big Bio, Falkoner Bio og Vester Vov Vov viser en række perler.

The Banality of Grief, Skål, Skyggebarn, Gunda, Children of the Enemy og Raising a School Shooter – som alle har fået fem stjerner i Ekkos store dækning af festivalen – er bare nogle af de film, som bliver vist i perioden.

Se et program over alle biografvisningerne. Filmene kan ses online hos Cph:Dox indtil den 5. maj.

Stifteren af Cph:Dox – Tine Fischer – har forladt jobbet som festivaldirektør for posten som ny rektor på Den Danske Filmskole. Hendes højre hånd, programchef Niklas Engstrøm, er valgt som ny kunstnerisk leder, mens bestyrelsen leder efter en direktør, som skal stå for økonomi og administration.

Trailer: The Last Shelter

Relevante artikler

Nyhed
24. mar. 2021
Cph:Dox forlænger festival

Cph:Dox forlænger festival

Nyhed
18. mar. 2021
Cph:Dox afslører film i konkurrence

Cph:Dox afslører film i konkurrence

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!