Nyhed
18. feb. 2009
Dommer vil have Polanski til USA

Dommer vil have Polanski til USA

Den polske instruktør skal tilbage til USA, før en gammel pædofilisag kan skrinlægges.

Af Jesper Bo Petersen

Dommer Peter Espinoza fra Los Angeles bekendtgjorde tirsdag, at han ikke vil afslutte den 30 år gamle pædofilisag mod Roman Polanski, så længe instruktøren nægter at vende tilbage til Californien.

Som gæsteredaktør på modemagasinet Vogue blev Polanski i 1977 ført sammen med en trettenårig model, som han senere indrømmede at have haft sex med i Jack Nicholsons hjem.

Året efter flygtede Polanski til Frankrig, fordi han var sikker på, at han ville blive dømt ikke bare for sex med en mindreårig, men også for voldtægt.

Instruktøren har ikke siden sat sine ben i USA, hvor han lavede mesterværker som Chinatown og Rosemary’s Baby.

Offer træt af sagen
Polanski og hans advokater bad sidste år om at få sagen genåbnet, fordi de mente, at den nu afdøde dommer var kontrolleret af anklageren – en påstand, der blev underbygget af dokumentarfilmen Roman Polanski: Wanted and Desired fra 2008.

Peter Espinoza har også set filmen, og han udtaler, at de handlinger, som dokumentaren skildrer, uden tvivl vil arbejde i Polanskis favør.

Han er parat til at lade tiltalen frafalde, hvis 75-årige Roman Polanski vel at mærke møder op i retten i Los Angeles den 7. maj. 

Polanskis offer, den nu 45-årige Samantha Geimer, er godt træt af sagen og har tilgivet filminstruktøren.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!