Nyhed
03. apr. 2017
DR-serie vinder priser i Cannes
I Herrens veje spiller Lars Mikkelsen familiefaren Johannes Krogh, der er patriark i en familie, hvor præstehvervet er gået fra far til søn i mange år. Foto | Tine Harden

DR-serie vinder priser i Cannes

Adam Prices kommende serie Herrens veje får først premiere på DR1 til efteråret, men den er allerede blevet honoreret på tv-festival i Sydfrankrig.

Af Nicki Bruun

Danmarks Radio er kun lige begyndt at reklamere for Herrens veje – den næste store søndagsserie af Borgen-skaber Adam Price – der får premiere til efteråret.

Men allerede nu har serien vundet priser. I går blev det nemlig til både en kritiker- og publikumspris ved branchefestivalen MIP-TV i Cannes. Det er den årlige tv-festival i den sydfranske by, der er bedre kendt for filmfestivalen, som finder sted om halvanden måned.

I Herrens veje skifter Adam Price politikken i Borgen ud med religion. Serien handler om en præstefamilie med Lars Mikkelsen i centrum som patriarken Johannes Krogh, der kæmper med at leve op til sine egne høje forventninger.

Adam Price blev på festivalen spurgt om netop overgangen fra politik til religion.

”Religion er nu til dags nærmest mere politisk end de fleste politiske spørgsmål. Når vi snakker om integration, immigration, flygtningekrisen og hvor sekulære vi er, handler det faktisk om religion, og derfor ville jeg lave den her serie,” siger Adam Price ifølge Screen Daily.

Tom Tykwer til tops
På tv-festivalen i Cannes gik juryens hovedpriser til det brasilianske fængselsdrama Jailers og den tyske storproduktion Babylon Berlin.

Den er instrueret, skrevet og produceret af Tom Tykwer, der står bag Lola og senest den engelsksprogede A Hologram for the King, hvor Sidse Babett Knudsen spiller over for Tom Hanks.

Også den skandinaviske serie Veni Vidi Vici, hvor Thomas Bo Larsen spiller en afdanket instruktør, som bliver nødt til at instruere pornofilm, er blevet vist på branchefestivalen.

Den serie behøver vi til gengæld ikke vente særligt længe på. Veni Vidi Vici har premiere på Viaplay den 13. april.

Relevante artikler

Tema
27. sep. 2010
Tv-seriernes guldalder
Kampen om sofavælgerne

Kampen om sofavælgerne

Interview
24. aug. 2010
Gabolds vision

Gabolds vision

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!