Nyhed
18. nov. 2020
Druk er Danmarks Oscar-bud
Mads Mikkelsen, Magnus Millang, Thomas Bo Larsen og Lars Ranthe spiller i Druk fire gymnasielærere, der kaster sig ud i et alkoholvædet eksperiment. Foto | Rolf Konow

Druk er Danmarks Oscar-bud

Thomas Vinterbergs biografsucces skal repræsentere Danmark i kampen om at vinde en statuette ved verdens største prisuddeling.

Af Nicki Bruun

For en måned siden blev tre film udpeget som kandidater til at være det danske bud på en Oscar-vinder i kategorien for bedste internationale film ved næste års prisuddeling.

Valget har stået mellem Thomas Vinterbergs biografsucces Druk, Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm Venedig-udtagne politi-thriller Shorta og Malou Reymanns personlige spillefilmdebut En helt almindelig familie.

Rutinerede Vinterbergs mesterlige drama om alkoholens goder og onder lignede en klar favorit med historien om fire gymnasielæreres fordrukne eksperiment.

Og nu er Druk – som Ekkos chefredaktør var den første til at give seks stjerner – blevet valgt som Danmarks Oscar-bud.

Druk er et originalt drama om vores søgen efter at mærke livets brusen, også når festen er slut, og lysene tændes,” lyder det i en udtalelse af Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut og medlem af den danske Oscar-komité.

”Thomas Vinterberg og manuskriptforfatter Tobias Lindholm undersøger frimodigt denne universelle længsel i deres historie om fire mænd midt i livet, der eksperimenterer med alkohol for at genfinde ungdommens gnist. Resultatet er en indsigtsfuld, rørende og underholdende film, der balancerer mellem tragisk alvor og en god portion humor, ført an af Mads Mikkelsen i et finslebet ensemblespil.”

”Herhjemme er Druk gået rent ind hos publikum og har opnået en unik appel på tværs af generationer. Internationalt lover omtale og festivalpriser allerede rigtig godt for filmen, når den forhåbentlig snart kommer bredt ud i Europa og i USA,” fortsætter Filminstituttets direktør.

”Det er et hold med en markant Oscar-profil, der sendes videre i kapløbet. Ikke mindst er der grund til at fremhæve producer Sisse Graum Jørgensen, der næste år kan fejre tiårsjubilæum for Oscar-sejren til Susanne Biers Hævnen. Vi glæder os til at følge slagets gang og arbejdet med at føre Druk frem til næste runde.”

Ti år siden sejr
Thomas Vinterberg blev Oscar-nomineret for Jagten i 2013, hvor italienske Paolo Sorrentino vandt for Den store skønhed.

Danskeren har gået sejrsgang med Druk, der har solgt omkring 750.000 billetter i biograferne og er nomineret for bedste film ved det europæiske svar på Oscar-uddelingen, European Film Awards.

Næste skridt i Oscar-sammenhæng bliver for Druk at klare cuttet, når alle filmene fra hvert land skal skæres ned til en shortlist på ti film. Af dem bliver fem de endelige nominerede ved det store show næste år.

Danmark vandt senest Oscar-prisen for bedste internationale film, da Susanne Bier i 2011 sejrede med Hævnen. Det ville være forrygende timing, hvis Druk kan gentage succesen ti år efter!

Den 93. Oscar-prisuddeling afholdes den 25. april i Los Angeles.

Trailer: Druk

Relevante artikler

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!