Nyhed
03. feb. 2021
Druk nomineret til Golden Globes
Gymnasielæreren Martin (Mads Mikkelsen) tager i Druk med konen Anika (Maria Bonnevie) på en telttur, hvor parret forsøger at genfinde gnisten i forholdet. Foto | Henrik Ohsten

Druk nomineret til Golden Globes

Det danske biografhit kan vinde ved hæderkronet prisuddeling, hvor Susanne Biers HBO-serie The Undoing er i spil i flere kategorier.

Af Nicki Bruun

Thomas Vinterbergs biografhit Druk har siden premieren badet i succes, og træerne er begyndt at vokse ind i stjernehimlen.

Filmen om fire gymnasielæreres alkoholeksperiment er det danske bud til en Oscar-nominering, der efterhånden ser ud til at blive en realitet.

Druk er nemlig blevet udpeget som en af de fem nominerede film til prisen for bedste ikke-engelsksprogede film ved den hæderkronede prisuddeling Golden Globes.

Her dyster den med amerikansk producerede, men koreansk-sprogede Minari, franske Deux, den italienske Netflix-film La vita davanti a sé og gyseren La llorona fra Guatamala – ikke at forveksle med den amerikanske film af samme navn.

Det er et stærkt felt – vi anmelder i det kommende magasin Minari og Deux særdeles positivt – men med den store medvind til Druk skulle der alligevel være gode chancer for en sejr.

Hæder til Bier
Golden Globe-uddelingen afholdes af de udenlandske filmjournalister i Hollywood. De tæller Ekkos reporter Tina Jøhnk Christensen, som sammen med kollegerne stemmer om vinderne.

En anden dansker har haft meget at gøre med en af de nominerede. Susanne Biers HBO-serie The Undoing er nomineret i fire kategorier, deriblandt for bedste miniserie samt for Nicole Kidman og Hugh Grants skuespilpræstationer.

The Undoing dyster i kategorien om bedste miniserie med stærke titler som Netflix-serien Dronninggambit, ungdomsserien Normale mennesker og Steve McQueens racedrama Small Axe.

Se alle nomineringerne!

Golden Globes finder sted den 28. februar som en digital prisuddeling, hvor komikerne Tina Fey og Amy Poehler indtager værtsrollen fra hver deres kyst i USA.

Trailer: Druk

Relevante artikler

Serieanmeldelse
20. okt. 2020
The Undoing

The Undoing

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!