Nyhed
10. feb. 2021
Druk øger chancen for Oscar
Gymnasielæreren Martin (Mads Mikkelsen) føler sig udslukt, men finder ny energi i undervisningen, da han kaster sig ud i et alkoholeksperiment. Foto | Sturla Brandth Grøvlen

Druk øger chancen for Oscar

Det danske biografhit er gået videre til næste runde i kampen om filmverdenens mest eftertragtede pris.

Af Nicki Bruun

Vi havde regnet med det, men alligevel er det en fornøjelse at se Druk på listen over de femten film, som er gået videre i Oscar-kapløbet.

Thomas Vinterbergs komediedrama om fire gymnasielæreres alkoholeksperiment er blevet shortlistet til en nominering ved årets Oscar-uddeling.

Dermed mangler filmen nu kun en runde mere, før den er blandt de endelige fem nominerede i kategorien for bedste internationale film. De bliver udvalgt den 15. marts, og Oscar-showet løber af stablen 25. april.

En af de skarpeste konkurrenter er den rumænske dokumentar Collective, der også er blevet shortlist i dokumentarkategorien. Filmen handler om et uhyggeligt sundhedssvigt efter en brandulykke, og vi har fået en ganske særlig anmelder til at kaste et blik på filmen i det nye nummer af Ekko, der er på gaden snart.

Collective kan herhjemme ses på HBO Nordic, mens også Netflix er repræsenteret med en film.

Ekkos anmelder gav fem stjerner til det taiwanesiske familiedrama A Sun, der var en af sidste års mest kritikerroste film. Den er også i spil til at vinde en Oscar.

Nævnes i dette særlige år – hvor film fra normalt knap så Oscar-stærke lande som Guatemala og Tunesien er i spil – kan også Night of the Kings. Det er et fængselsdrama fra Elfenbenskysten, som vores anmelder var særdeles begejstret for på Sundance-festivalen.

International sejrstime
Druk
har været på succeskurs, siden filmen sidste år fik det såkaldte Cannes-stempel fra verdens mest hæderkronede festival på den franske sydkyst.

Senest vandt filmen i weekenden hovedparten af de største priser ved filmbranchens Robert-uddeling. Den har mildt sagt gode chancer for at gentage succesen ved de danske filmkritikeres Bodil-uddeling den 20. marts.

I weekenden blev Druk også hædret af filmkritikernes sammenslutning i den engelske hovedstad London, hvor den danske film vandt for bedste ikke-engelsksprogede film.

Næste stop på Vinterberg & Co’s triumftogt er Golden Globes, der bliver afholdt den 28. februar.

Prisen uddeles af de udenlandske filmjournalister i Los Angeles, og Druk er oppe imod nogle af de samme film, der kan vinde en Oscar for bedste internationale film.

Trailer: Druk

Relevante artikler

Nyhed
18. nov. 2020
Druk er Danmarks Oscar-bud

Druk er Danmarks Oscar-bud

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!