Nyhed
01. mar. 2021
Druk misser Golden Globe-pris
Lars Ranthe, Magnus Millang, Mads Mikkelsen og Thomas Bo Larsen tager hønefulde ud på en hurtig fisketur i Druk, så Millangs hårdt pressede familiefar som lovet kan komme hjem med frisk fisk. Foto | Sturla Brandth Grøvlen

Druk misser Golden Globe-pris

Thomas Vinterbergs film bliver slået af den koreansksprogede Minari, der vinder prisen for bedste ikke-engelsksprogede film.

Af Claus Christensen

Druk kunne her i nat – dansk tid – tage et afgørende skridt i retning af verdens største pris: Oscar.

Men desværre blev Thomas Vinterbergs komediedrama slået på målstregen om prisen for bedste ikke-engelsksprogede film ved Golden Globe-uddelingen.

Statuetten gik i stedet til den amerikansk producerede, men koreansksprogede Minari.

Prisen uddeles af 87 udenlandske filmjournalister i Los Angeles, heriblandt Ekkos Tina Jøhnk Christensen.

Susanne Biers Hævnen vandt prisen i 2011, og den gik direkte videre til at vinde Oscar’en. Vinterbergs film får altså ikke samme medvind af Golden Globe, men til Oscar-festen kan Vinterberg glæde sig over, at han ikke er oppe imod Minari.

Her er Minari nemlig nomineret for bedste film, mens den ikke er en kandidat i prisen for ”bedste internationale film”, fordi den er amerikansk produceret. 

Thomas Vinterberg har tidligere været nomineret til Golden Globe med Festen og Jagten i 1999 og 2014, men begge gange foretrak de udenlandske filmjournalister i L.A. en anden film.

Biers serie forbigået
Det er heller ikke blevet Susanne Biers aften. Hendes HBO-thriller-serie The Undoing var nomineret i hele fire kategorier, men måtte se sig helt forbigået.

Komikerne Tina Fey og Amy Poehler var værter for prisfesten i Los Angeles. På grund af coronavirus blev den afholdt med et publikum af læger og sygeplejersker, mens de nominerede stjerner var med virtuelt bag hver deres computerskærm.

Hollywood Foreign Press Association er op til prisfesten blevet kritiseret for, at der ikke er en eneste sort filmjournalist i foreningen.

Det satte sit præg på prisfesten, hvor ”black” og ”inclusion” blev aftenens mest benyttede ord.

Foreningens journalister repræsenterer tilsammen 56 lande og en læserskare på 250 millioner, og i et indslag trådte en tysk, indisk og tyrkisk journalist frem på scenen og forsikrede, at kritikken bliver taget alvorligt.

Festen fortsætter i skrivende stund frem til kåringen af årets bedste drama, som ventes uddelt kl. 5 dansk tid.

Druk i Ekko #86

Stort interview med Thomas Vinterberg i Ekko #86.

Tegn abonnement og få gratis film.

Bestil nummeret.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Druk

Relevante artikler

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!