Nyhed
27. okt. 2021
Dune får en fortsættelse
Stjerneskuddet Timothée Chalamet spiller i Dune hovedrollen som unge Paul Atreides, hvis rejse kun er begyndt i slutningen af filmen. Heldigvis kommer der en film mere til at fortsætte hans historie. Foto | Warner Bros.

Dune får en fortsættelse

Denis Villeneuve har fået grønt lys til at fortsætte sit storladne sci-fi-brag, der om to år får eksklusiv premiere i biograferne.

Af Nicki Bruun

Herhjemme er sci-fi-braget Dune blevet vist i biograferne siden 16. september, mens amerikanerne måtte vente helt til sidste uge, før filmen fik premiere i USA.

I mellemtiden har der været megen snak om, hvorvidt Denis Villeneuves filmatisering af Frank Herberts klassiker får en fortsættelse. Som Ekkos anmelder noterede ved verdenspremieren i Venedig, er Dune nemlig en særdeles uafsluttet første del.

Instruktøren har endda tilladt sig at skrive ”Del 1” i åbningsteksterne.

Filmselskabet Warner Bros. har ventet til at se publikums reaktion på filmen i hjemlandet, men nu er det officielt, at der kommer en film mere om eventyret på planeten Arrakis.

Dune har fået en god åbning i amerikanske biografer, og herhjemme har over 200.000 mennesker indløst billet til filmen, skriver kino.dk. På verdensplan har filmen indtil videre indtjent, hvad der svarer til 1,66 milliarder kroner.

Eksklusiv biografpremiere
I USA har Dune fået simultan premiere i biograferne og på streamingtjenesten HBO Max, som i denne uge lancerede i Danmark.

Fra på mandag den 1. november kan filmen opleves hjemme i stuerne.

Ifølge branchemediet Deadline vil den kommende fortsættelse af Dune dog få eksklusiv biografpremiere. Det har vakt stor frustration hos blandt andre Denis Villeneuve, at Warner Bros. valgte at give alle selskabets film simultanpremiere på amerikansk HBO Max i 2021.

Reelt var der aldrig den store fare for, at instruktøren ikke fik lov til at lave sin fortsættelse. Men produktionsselskabet Legendary har angivelig forhandlet med Warner Bros. om vilkårene, og nu er der øjensynligt opstået forbrødring parterne imellem.

”Det har været min drøm at filmatisere Frank Herberts Dune, og jeg har fans, medvirkende, holdet, Legendary og Warner Bros. at takke for at støtte min drøm. Det her er kun begyndelsen,” udtaler Villeneuve ifølge amerikanske medier.

Anden del af Dune står til at få amerikansk biografpremiere den 20. oktober 2023 og vil formentlig – som vanligt – kunne ses dagen før i Danmark.

Trailer: Dune

Relevante artikler

Biografanmeldelse
05. sep. 2021
Dune

Dune

Nyhed
05. dec. 2020
Danske biografer presset af Warner-chok

Danske biografer presset af Warner-chok

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!