Nyhed
24. dec. 2014
Edward Snowden-dokumentar sagsøges
Otte nervepirrende døgn i 2013 tilbragte instruktøren Laura Poitras med systemadministratoren Edward Snowden, mens han afslørede den amerikanske efterretningstjenestes masseovervågning for hele verden. Foto | Praxis Films

Edward Snowden-dokumentar sagsøges

Folkene bag Oscar-kandidaten Citizenfour om whistlebloweren Edward Snowden er blevet sagsøgt af en tidligere amerikansk flådeofficer.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

”På vegne af det amerikanske folk” har den tidligere flådeofficer Horace Edwards anlagt sag mod folkene bag Citizenfour, som i december blev udvalgt blandt de ni film, der har mulighed for at blive Oscar-nomineret.

Filmskaberne anklages for at profitere på offentliggørelsen af tilsyneladende hemmelige dokumenter.

Ud over Snowden sagsøger Horace Edwards filmens instruktør Laura Poitras og producenter for at ”misbruge stjålet information, der er offentliggjort til udenlandske fjender”, som det hedder i det officielle søgsmål.

Det skriver Hollywood Reporter.

Ifølge Horace Edwards har Snowden forbrudt sig mod sin betroede loyalitet ved at medvirke i Citizenfour. I sit søgsmål kræver Edwards derfor oprettelse af en ”constructive trust”, der skal varetage de penge, som dokumentaren har indtjent.

Efter sin lækage af hemmelige dokumenter og afsløring af den omfattende NSA-overvågning har Edward Snowden været eftersøgt med henblik på retsforfølgelse i USA. Der har været spekuleret i, om den amerikanske stat selv ville sagsøge folkene bag Citizenfour, men nu lader det altså til, at Horace Edwards’ søgsmål kommer dem i forkøbet.

Ifølge søgsmålet er der ikke tale om en krænkelse af Snowdens forfatningssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed, men derimod at bevare en balance mellem national sikkerhed og pressefrihed.

I Citizenfour følger instruktøren Laura Poitras Snowden under og efter offentliggørelsen af de hemmelige dokumenter, der udløste NSA-skandalen i sommeren 2013. I dag sidder Snowden i asyl i Rusland.

De sagsøgte har endnu ikke reageret officielt.

Trailer: Citizenfour

Relevante artikler

Cph:Dox
11. nov. 2014
Citizenfour

Citizenfour

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!