Nyhed
23. jan. 2007
Efter brylluppet nomineret til Oscar

Efter brylluppet nomineret til Oscar

Der er delte meninger om nomineringen af Efter brylluppet til en Oscar. Susanne Bier får hård konkurrence. 
Af Claus Christensen

"Jeg har stadig svært ved at fatte, at det er sandt," sagde Susanne Bier, da hun i dag modtog nyheden om, at Efter brylluppet med Mads Mikkelsen, Sidse Babett Knudsen og svenske Rolf Lassgård er blevet nomineret til en Oscar i kategorien "bedste ikke-engelsksprogede film".

Filmen skal dyste med De andres liv fra Tyskland, Pans labyrint fra Mexico, Water fra Canada og Days of Glory fra Algeriet. Et stærkt felt, og Susanne Bier erkendte da også, at det bliver svært: "Det er nogle vanvittigt gode film, så jeg tror heller ikke, at jeg skal stikke snuden for langt frem."

Kærkomment signal
Politikens Kim Skotte tvivler også på, at Efter brylluppet vinder, men han ser nomineringen som en cadeau til dansk film.

"Det er en triumf for den meget menneskenære måde at lave film på, som dansk film har stået for de seneste seks-syv år. Og et kærkomment signal om, at dansk film er andet end Lars von Trier og Bille August," udtaler Kim Skotte på Politikens hjemmeside.

Filmprofessor Torben Grodal er ikke enig. Han mener, at nomineringen siger mere om Oscar-smagen end om filmens kvaliteter. "The Academy Award er Hollywoods mest officielle ansigt. Her demonstrerer akademiets medlemmer en særlig Oscar-smag, som viser, at man tjener høje mål ved at frembringe ædel kunst præget af almenmenneskelige, moralske værdier," siger Torben Grodal til EKKO.

Fiduskunst
"Efter brylluppet er netop præget af 'god' vilje og 'store' følelser. Den ædle helt (Mikkelsen), der vier sit liv til fattige børn i Indien, og milliardæren (Lassgård), der overmandes af en dødelig sygdom og menneskeliggøres — det er fiduskunst, men det er, hvad Hollywood-lauget vil have," fortsætter Torben Grodal.

"Anders Thomas Jensens Adams æbler fra 2005 er for eksempel en meget bedre film, men den er, i både form og indhold, for kontroversiel for akademiets medlemmer," siger Torben Grodal, som i det kommende EKKO-magasin kigger nærmere på, hvad det er for en bestemt type film, der traditionelt har Oscar-potentiale. 

Naturlige følelser
Susanne Bier gav sidste år interview til EKKO, og her forsvarede hun de mange tårer og følelsesmæssige "overskridelser" i sine film.

"Det er fuldstændigt naturligt for mig at lave det på den måde. Det handler ikke om, at vi nu skal have en stor sentimental scene, men om at fortælle historien på den mest ligefremme, naturlige måde," sagde Susanne Bier.

"Der har været en skandinavisk tradition for at underspille det dramatiske. Jeg tror, at smerten altid er stor. Og så kan man artikulere den eller artikulere den helt væk. Jeg er mest tilbøjelig til at gøre det første. Det gør jeg nok både i mit eget liv og på film."

Efter brylluppet solgte 390.000 billetter herhjemme og har fået fire Bodil-nomineringer. 

Relevante artikler

Interview
06. mar. 2006
Overskridelser

Overskridelser

Interview
06. mar. 2006
Medspilleren

Medspilleren

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!