Nyhed
02. mar. 2006
EKKO #32 med tema om ytringsfrihed

EKKO #32 med tema om ytringsfrihed

Woody Allen & Scarlett Johansson, Berlin-vinderne Pernille Fischer Christensen & Niels Arden Oplev er med i det nye EKKO, som er på gaden 8. marts.
Af Markus Bernsen

Profetbilleder og dogmer, oplysningstanker og religionskritik, censur og selvcensur — temaet i EKKO #32 handler om ytringsfrihed.

Carsten Jensen går tilbage til Georg Brandes for at definere ytringsfrihedens tone og sprog, mens Peter Schepelern minder om, at vi også herhjemme — med f.eks. Jens Jørgen Thorsen og Trille-sagen — har været ømskindede over for fremstillinger af vores religion.

Den rigtige Capote
Mogens Rukov beklager, at han ikke brugte sin ytringsfrihed til et stærkere forsvar for vennen Jørgen Leth, mens Erik Valeur prikker hul på myten om den uafhængige og kritiske danske presse: "Den borgerlige snusfornuft ses helt ned i Mr. Jardex-slipset, der bæres af alle tv-nyhedsreportere og får dem til at ligne magthaverne mere end magthaverne selv." 

Forsiden prydes af 70-årige Woody Allen sammen med Scarlett Johansson, der er aktuel i Allens Match Point — hans mest afklarede, målsøgende og direkte end i mange år, skriver Per Juul Carlsen. Christian Monggaard portrætterer Oscar-favoritten Philip Seymour Hoffman, som gør den flamboyante forfatter Truman Capote til et rigtigt menneske i filmen Capote.

Et forfængeligt håb
Christian Braad Thomsen taler med den sensationelle Berlin-sølvvinder, Pernille Fischer Christensen (En Soap), om hendes kunstneriske metode og samarbejde med skuespilleren Trine Dyrholm. En anden Berlin-vinder, Niels Arden Oplev, fortæller om historien bag sin selvbiografiske spillefilm Drømmen.

Filmprofessor Torben Gordal vurderer realismen i Per Flys Danmarks-trilogi, og Morten Piil anmelder TV2's Anna Pihl med spørgsmålet: "Er det et forfængeligt håb, at de store danske tv-kanaler — efter at have bragt seertallene på plads — vil opdyrke serier, der rummer en genresprængende udfordring af samme art som David Lynchs Twin Peaks og Lars von Triers Riget?"
 

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!