Nyhed
16. apr. 2007
EKKO #37 på gaden

EKKO #37 på gaden

Carsten Jensen om AFR, filmmagtens Top 25, Tarantino & Grindhouse, tema om familielivet med Cannes-vinderen Barnet som dvd-gave.
Af Claus Christensen

Når Anders Fogh Rasmussen optræder på forsiden af det nye nummer — set gennem en linse — skyldes det naturligvis, at landets statsminister ufrivilligt har hovedrollen i årets mest kontroversielle og allerede herostratisk berømte film, AFR, der får biografpremiere på fredag.

Filmen er fiktion, men ifølge forfatteren Carsten Jensen fortæller den en sandhed, ikke bare om vor statsminister, men også om den politiske og kulturelle tilstand i Danmark. Vi tegner også et portræt af filmens instruktør, 35-årige Morten Hartz Kaplers, der af kolleger beskrives som et modsætningsfyldt menneske: Han er nærmest rabiat principfast, men samtidig både følsom, morsom og vildbasseagtig.

Hvem afgør, hvilke danske film vi skal se i biograferne? Hvilke personer har magten? Hvem trækker i trådene i kulissen? Vi kortlægger magtspillet i dansk film med en Top 25-liste over de mest magtfulde personer og tegner portrætter af grå såvel som farverige eminencer.

Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor (prem. 27/4) er anledningen til et tema om familieliv. Klaus Rifbjerg anmelder filmen, mens Erling Jepsen — forfatteren bag filmen — fortæller om kunsten at skrive sig ud af et familietraume. De øvrige artikler i temaet er forfattet af Peter Schepelern, Henrik Dahl, Lotte Svendsen og Christian Braad Thomsen. Sidstnævnte sætter fokus på erstatningsfamilierne i banebrydende film af Luc & Jean-Pierre Dardenne, hvis Cannes-vinder Barnet er nummerets dvd-gave!

Kim Skotte skriver om science-fiction, en genre med fremtiden for sig, og Jack Stevenson tager os på en nostalgisk rejse tilbage til beskidt biografkultur i 1970'erne, som Tarantino og Rodriquez hylder i deres nye film Grindhouse. Vor mand i Hollywood taler med Quentin Tarantino, som afslører, at hans hjerte banker for danske film: "De er meget rørende og tilsyneladende helt befriet for de konventionelle løgne."

Dette og meget mere i EKKO #37, hvor vi også anmelder en række stærke filmpremierer som Finchers Zodiac og Bornedals Vikaren, og hvor instruktøren Nikolaj Arcel tager et dvd-gensyn med sin barndoms elskede Tarzan-film.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!