Nyhed
08. okt. 2006
EKKO får Champagneprisen 2006

EKKO får Champagneprisen 2006

"Det var på tide," sagde redaktør Claus Christensen med et smil, da han tog imod Dansklærerforeningens champagnepris den 6. oktober.

Af Markus Bernsen

Prisen uddeles hvert andet år til en person, der har udrettet noget ekstraordinært for landets danskundervisere og -elever. Sidste år gik den til TV2-musikeren Steffen Brandt, og tidligere har blandt andre professor Anne Marie Mai og forfatterne Jan Sonnergaard og Marie Aidt fået overrakt de tolv flasker champagne. 

På landskurset for Dansklærerforeningens sektion for erhvervsgymnasiale uddannelser, som uddeler prisen, blev Claus Christensen budt velkommen i det gode selskab af sektionens formand, Jørn Schmidt. Han har fulgt EKKOs udvikling, siden det første blad kom på gaden for snart syv år siden.  

Toneangivende som bare pokker
"Denne pris gives ikke til hvem som helst, men bestyrelsen var ikke et øjeblik i tvivl om, at Claus har fortjent den," sagde Jørn Schmidt før overrækkelsen. "Det har krævet usædvanlig hårdt arbejde at gøre EKKO til, hvad det er i dag, hvor både det trykte magasin og hjemmesiden er vigtige værktøjer for landets undervisere. EKKO er blevet toneangivende som bare pokker, og det fortjener anerkendelse."

Siden Dansklærerforeningen blev faste EKKO-abonnenter tilbage i 2003, har der været et stærkt samarbejde mellem bladets lille redaktion og den 12.000 medlemmers store forening. Claus Christensen slog også hurtigt fast, at Dansklærerforeningen havde været af afgørende betydning for EKKOs udvikling over de seneste fire år.

"I starten var flere i EKKO ganske vist bange for, at foreningen ville være for stor for bladet. Men om noget er vi kun blevet endnu mere uafhængige, siden I kom med," sagde redaktøren, før han spolede tiden 25 år tilbage til barndommen i københavner-forstaden Hundige.

Tak til Chaplin og Hundige
Traditionen byder nemlig, at modtageren forbereder et personligt oplæg som tak for champagneprisen. Claus Christensen fandt det svært at konkurrere med Steffen Brandt, der efter overrækkelsen i 2004 gav en halvanden time lang akustisk koncert, og kastede sig i stedet ud i en personlig beretning fra dengang, interessen for de levende billeder blev vakt.  

Han viste klip fra sit eget filmprojekt Hundigedage og fra Charlie Chaplin-klassikeren Limelight og forklarede, hvorfor det aldrig har været vigtigere at beskæftige sig med de elektroniske medier — et budskab, der med tiden er blevet lidt af et mantra for filmmagasinet EKKO.

"De former vores hverdag, vores forståelse af verden omkring os, og den yngste generation har aldrig brugt medierne så meget, som den gør i dag. Vi skal befordre en kvalificeret debat, så de nye medier bliver mere end blot leverandører af kommercielle tilbud og uforpligtende underholdning," sagde Claus Christensen.       

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!