Nyhed
06. mar. 2013
Ekko hylder den norske Trier med dobbelt-dvd
Joachim Trier debuterede som instruktør i teenage-årene med skate-videoer. Han blev selv i 1989 Norges første mester i skateboard på den lille basketballbane i Oslos Uranienborg-kvarter, hvor Ekkos fotograf har fanget ham. Foto | Jan Buus

Ekko hylder den norske Trier med dobbelt-dvd

Joachim Triers spillefilm Oslo, 31. august og Reprise er dvd-gaven i det kommende nummer af Ekko, der udråber instruktøren til ”Nordens store filmtalent”.

Af Jacob Ludvigsen

Siden 2004 har Filmmagasinet Ekko udgivet 23 dvd’er, men nummer 24 er alligevel noget ganske særligt. For første gang består dvd-gaven, som udkommer den 13. marts med det nye nummer af magasinet, nemlig af hele to spillefilm.

Joachim Triers bevægende Oslo, 31. august (2011) får sin danske dvd-premiere med bladet, to uger før den ellers er i handelen.

Tilmed får man instruktørens fandenivoldske og følsomme debut Reprise (2006) med i købet – og et magasin, der har et stort interview med instruktøren, som Ekko udråber til ”Nordens store filmtalent”.

”Ekko har normalt fokus på de danske filmtalenter, og Danmark har da også i de sidste mange år haft førertrøjen i Norden. Men med Joachim Trier må vi erkende, at vort norske broderfolk huser det yngre nordiske filmtalent, der kunstnerisk set er mest lovende lige nu. Vi kan dog trøste os med, at han faktisk er halvt dansk,” siger Ekkos chefredaktør Claus Christensen.

Meningen med livet
Den 39-årige instruktør er født i København, har dansk far og dansk pas – og er langt ude i familie med Lars von Trier. Som sin fjerne slægtning dyrker Joachim Trier et meget personligt udtryk.

Reprise og Oslo, 31. august er mesterlige film, der i arven efter nybølgen forener et raffineret filmsprog med meget vedkommende historier, som tør stille spørgsmålet om meningen med livet. Det kan vi kun tage hatten af for på et tidspunkt, hvor de mere kalkulerede mainstreamfilm ellers langt overskygger de personlige,” siger Claus Christensen.

Oslo, 31. august følger heroin-misbrugeren Anders under et døgns udgang fra afvænningscenteret, hvor han gør op med sig selv, om han stadig har en plads i livet. Reprise handler om to unge forfatterspirer, der drømmer om storslåede kunstnerskæbner.

Andre problemer end sociale
”Jeg ville gerne prøve at vise, at man også godt kan have menneskelige problemer, selvom de ikke er økonomiske eller sociale. Der har været en normalitetsforkærlighed i norsk film, som jeg ikke har kunnet genkende,” siger Joachim Trier, som Ekko har besøgt i Oslo.

Ud over Trier-artiklen kan man i Ekko #60 læse et interview med Anders Danielsen Lie, som spiller hovedrollen i både Reprise og Oslo, 31. august. 

Blandt Ekkos tidligere dvd-udgivelser er Oscar-vinderen Nader og Simin – en separation, Guldpalme-vinderne 4 måneder, 3 uger og 2 dage og Barnet samt en række danske og udenlandske kortfilm.

Det nye nummer eller et års abonnement kan bestilles her.

Joachim Trier

Født 1974 i København

Dansk statsborger, men opvokset i Norge. Hans danske far, Jacob Trier, er musiker og lydmand. Hans mor er tidligere dokumentarist og journalist.

Begyndte at lave små film som ganske ung, og hans små 8mm-film satte familiens hus i brand i 1985.

Blev som teenager Norgesmester i skating og lavede skate-videoer, der blev kulthit. Har også spillet trommer, med mindre succes.

Gik på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft i 1995-96 og blev uddannet til instruktør på The National Film School i London (1998-2001). Her lavede han kortfilmene Pietá, Still og Procter (sidstnævnte udgivet på Ekko-dvd #14: Nordic Short Films).

Debuterede med Reprise (2006) og fulgte op med Oslo, 31. august (2011), begge skrevet sammen med Eskil Vogt, fotograferet af Jakob Ihre og klippet af danske Olivier Bugge Coutté.

Hans lillebror Emil Trier er også instruktør og bidrog til dvd #23 med tre musikvideoer under titlen Don't Look Now Trilogy.

Relevante artikler

Nyhed
28. juni 2012
Norsk mester om at filme tanker

Norsk mester om at filme tanker

Interview
17. okt. 2011
Vi har brug for tragedier

Vi har brug for tragedier

Nyhed
02. sep. 2010
Q&A: Joachim Trier

Q&A: Joachim Trier

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!