Nyhed
27. feb. 2012
Ekko på gaden onsdag 29. februar
Ekko #56 Forsidefoto | Søren Solkær Starbird

Ekko på gaden onsdag 29. februar

Stort portræt af Berlinale-vinderen Nikolaj Arcel, essay om Oscar-vinderen The Artist og Scorseses Hugo og interview med den nye store stjerne, Michael Fassbender.

Af Jacob Ludvigsen

Med to sølvbjørne i bagagen er Nikolaj Arcels kommende En kongelig affære årets mest imødesete danske film.

I det nye Ekko, som er på gaden onsdag 29. februar, tegner vi et stort portræt af instruktøren, der som elleveårig lavede stop motion-film med sine Star Wars-figurer, blev kendt som den Hollywood-glade genreinstruktør og nu har forløst et af danmarkshistoriens største dramaer.

Han tøver ikke med at kalde filmen sin bedste og slår fast: ”Jeg vil hermed gerne melde mig ud af genreinstruktørernes klub!”

Stegelmann om stumfilmen
Vi tager også en nyslået Oscar-vinder under kærlig behandling. I anledning af The Artist og Martin Scorseses Hugo, der begge hylder filmkunstens pionerer, ser Jakob Stegelmann tilbage på mediets tidlige år og udpeger ti must-see stumfilm. Læs også interview med Martin Scorsese.

Michael Fassbender blev – uretfærdigt, mener mange – ikke Oscar-nomineret for sin præstation som sexafhængig i Shame. Til gengæld slog han sit navn fast som den nye store mandlige stjerne, der er villig til at risikere alt. Vi har talt med den tysk-irske skuespiller.

Christoffer Guldbrandsen startede den såkaldte lækagesag, da han i Ekko pegede på Jacob Winther som kilden bag lækagen af jægersoldaters mission i Irak i 2007. Guldbrandsen har set spindoktor-filmen Kamæleonen og konstaterer, at filmens politiske magtkampe er ren Lille Per, når man sammenligner med den danske virkelighed.

Musik og film
Nummerets tema er ”Sound & Vision” og behandler film, musik og alt derimellem. Lars von Triers faste komponist og lyddesigner, Kristian Selin Eidnes Andersen, giver et unikt indblik i det kreative værksted, hvor han og Trier med pibelyde og støjen fra indre organer fremmanede en konstant uro i Antichrist.  

Musiker Nikolaj Nørlund skriver om besværlige bands og dysfunktionelle solister i sine yndlingsmusikdokumentarer. Vi introducerer filmhistoriens største komponister, og så udgiver Ekko den første danske samling af internationale musikvideoer – tyve af de bedste fra de seneste femten år med musikere som Björk, Radiohead, James Blake og det australske stjerneskud Gotye. I magasinet bringer vi interviews med seks af instruktørerne bag videoerne.

Læs også dobbeltinterview med DR og TV 2’s førstedamer, Maria Rørbye Rønn og Merete Eldrup, portræt af aktuelle Aki Kaurismäki samt en småsnaldret reportage fra en hip restaurant-biograf i New York.

Ekko #56 kan købes i udvalgte biografer og kiosker over hele landet.

Relevante artikler

Essay
15. feb. 2012
Kampen om Caroline Mathilde

Kampen om Caroline Mathilde

Nyhed
24. jan. 2012
Oscar-favorit får seks stjerner i Ekko

Oscar-favorit får seks stjerner i Ekko

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!