Nyhed
03. dec. 2004
EKKO vinder årets Papyrus Award

EKKO vinder årets Papyrus Award

Septembers temanummer om pornografi har netop vundet en pris for bedste magasin 2004.
Af Annemarie Hørsman

"Flot gedigent filmmagasin," hed det i juryens vurdering, da den trykte udgave af EKKO for nylig blev hædret ved Papyrus Award 2004, de danske tryksagers Oscar.

Prisen blev givet til EKKOs temanummer om porno (#24, september) for "godt billedvalg" og "variation i layoutet". Juryen fremhævede desuden, at magasinet formidler sit stof godt — "man får lyst til at læse artiklerne," som de skriver i deres vurdering.

Morten Constantineanu Bak, grafisk designer på magasinet, siger om prisen: "Forsiden med Ole Eges foto har været et scoop, og vi har i det hele taget forsøgt at vælge billeder med en humoristisk eller kunstnerisk tilgang til porno-temaet. Generelt er tanken bag EKKOs layout at gøre det både enkelt og iøjnefaldende, og det gælder også for dette nummer. Mange af artiklerne er ret lange, så det skal være nemt at gå til, men samtidig må det godt være uforudsigeligt og stritte lidt."

"Jeg må indrømme, at jeg intet anede om Papyrus Award, før EKKO fik den forleden," siger EKKOs redaktør Claus Christensen. "Men selvfølgelig gør det indtryk, at EKKO af en professionel jury bliver valgt som bedste tidsskrift. Prisen kan helt sikkert bruges til at holde fast i ambitionen om at skabe det mest levende film- og mediemagasin i Danmark, der også kan være med til at få sat film på skolernes dagsorden."

Papyrus Award blev indstiftet i 2000 af papirgrossisten Papyrus A/S. Prisen gives også i en række andre kategorier såsom Bøger, Visuel Identitet og Kataloger.

Relevante artikler

Nyhed
06. sep. 2004
EKKO 24 om porno

EKKO 24 om porno

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!