Nyhed
24. mar. 2012
Eksorcisten-instruktør hitter med opera
The Tales of Hoffmann Foto | Werner Kmetitsch

Eksorcisten-instruktør hitter med opera

Oscar-vinderen William Friedkins nye opera-opsætning kører for fulde huse i Wien.

Af Henrik Østergaard

Manden, der instruerede en af alle tiders mest populære gyserfilm, Excorcisten, kan åbenbart andet end skræmme folk fra sans og samling.

Det beviser William Friedkin i øjeblikket i Østrig, hvor han har stor succes med sin opsætning af Jacques Offenbachs opera The Tales of Hoffmann på Theater an der Wien.

William Friedkin fortæller til The Hollywood Reporter, at Offenbachs opera handler om ”en mands kamp imod sin egen natur” og er ”en forløber for Edgar Allan Poe med karakterer, der er spændt ud mellem godt og ondt”.

Friedkins opsætning, der pt. er udsolgt, bærer efter sigende præg af samme dysterhed som Eksorcisten fra 1973.

Sensation med Salome
Selv om William Friedkin primært har slået sit navn fast som filminstruktør, blandt andet med en Oscar for The French Connection (1971), er han ikke nogen vårhare inden for operakunsten.

Han har lavet opsætninger siden 90’erne, og ifølge The Hollywood Reporter var hans opsætning af Richard Strauss’ Salome i München i 2006 ”en sensation”.

I 2008 instruerede han til Los Angeles Operaen de to sidste akter i Puccinis trilogi af etakts-operaer Il Trittico. Det første akt blev instrueret af ingen ringere end Woody Allen.

Friedkins nye opsætning er hans debut i den opera-gale by Wien.

Cronenberg i operaen
Friedkin og Allen er ikke de eneste instruktører, der ved siden af filmkarrieren har afprøvet deres færdigheder i operaen.

Luchino Visconti fejrede sammen med legenden Maria Callas store triumfer i Scala-operaen i Milano sideløbende med sine i forvejen opera-agtige film som Leoparden og Døden i Venedig.

Italienske Franco Zeffirelli har ligefrem gjort en karriere ud af at bevæge sig mellem teatret og filmen, og selv afdøde Anthony Minghella (Den engelske patient) og body horror-instruktøren David Cronenberg har med mellemrum begået sig i den syngende teater-genre.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!