Nyhed
03. mar. 2021
Eksplosiv debut i Nordjylland
Henrik Birch (og hans hunde Alma), Morten Hee Andersen og Karen-Lise Mynster medvirker alle i den kommende spillefilmdebut af Christian Bengtson. Foto | Thomas Howalt Andersen

Eksplosiv debut i Nordjylland

Talentfuld instruktør og manuskriptforfatter – kendt fra Ekko Shortlist – har fået økonomisk støtte og et dygtigt trekløver af skuespillere til at lave debutspillefilm på sin hjemegn.

Af Nicki Bruun

Med jævne mellemrum serverer dansk film fortællinger fra udkanten, der viser et andet miljø end det sædvanlige med akademikere i hovedstaden. 

Eksemplerne tæller Søren Balles fiskerkomedie Klumpfisken med Henrik Birch og Frelle Petersens familiedrama Onkel

Nu er en ny fortælling fra det jyske hjerteland under opsejling. 

Debutanten Christian Bengtson har et stærkt trekløver i form af Morten Hee Andersen, Henrik Birch og Karen-Lise Mynster i spidsen for Krysantemum

Filmen bliver i en pressemeddelelse beskrevet som et eksplosivt familiedrama, hvor en ung mand (Morten Hee Andersen), der sælger ulovligt fyrværkeri, skal forenes med sin far, hvis de skal redde fødegården. 

Krysantemum bliver lavet med støtte fra talentpuljen New Danish Screen på Det Danske Filminstitut og den regionale fond Den Vestdanske Filmpulje. Takket være sidstnævnte bliver filmen optaget i nordjyske Thisted, hvor instruktøren kommer fra. 

Dygtige skuespillere
Christian Bengtson spillefilmdebuterer med Krysantemum, men instruktøren og manuskriptforfatteren er ikke et helt ubeskrevet blad. 

Han er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 2019 og har senest været med til at skrive DR-serierne Noget om Emma og Lover. Desuden har han haft en finger med i adskillige kortfilm på Ekko Shortlist. 

Bengtson har både instrueret og skrevet Draget, hvor Henrik Birch spiller hovedrollen som mystisk kvægfarmer. Skuespilleren – der også gav den på jysk i Klumpfisken – blev nomineret ved Ekko Shortlist Awards 2020 for rollen. 

Karen-Lise Mynster blev nomineret ved samme prisuddeling i 2016 for sin præstation i Christian Bengtsons Shiva. I Krysantemum spiller hun mor og ekskone til de to mænd. 

Skuespilleren medvirker i det aktuelle Ekko, hvor hun sammen med to andre fortæller om udfordringerne ved at få roller som ældre kvinde i den danske filmbranche. 

Optagelserne til Krysantemum er startet i denne uge, og filmen forventes at få biografpremiere i 2022.

Ekko #87

Tema om repræsentation i det nye nummer af Ekko.

Karen-Lise Mynster og to andre skuespillere fortæller om udfordringen ved at få filmroller som ældre kvinde i den danske filmbranche.

Tegn abonnement og få en filmgave. 

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
24. feb. 2021
Stort tema om repræsentation i nyt Ekko

Stort tema om repræsentation i nyt Ekko

Serieanmeldelse
01. jan. 2021
Lover

Lover

Serieanmeldelse
30. nov. 2020
Noget om Emma

Noget om Emma

Relateret film

Draget

Draget

Shiva

Shiva

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!