Leder:  En afsporet debat

Det er næppe for meget sagt, at Christina Rosendahl er den mest markante og mest populære formand, som Danske Filminstruktører har haft. ”Markant” og ”populær” kunne udelukke hinanden, men det gør de ikke, fordi instruktørerne ønsker forandring.

De ønsker 50/50-kønsfordeling, og det markerede de senest ved med et overvældende flertal at forlænge den nuværende bestyrelse med Rosendahl i spidsen.

Der er klart flest mandlige instruktører i foreningen, men majoriteten har altså valgt en formand, der har et fokus på minoriteten.

Da vandhullet i dansk film ikke bliver større, tværtimod, betyder det, at adskillige mandlige instruktører er parat til at sætte sig selv til side, ja, måske ligefrem opgive drømmen om en spillefilmkarriere for at gøre plads til kvinder.

Det fortjener ros og respekt i en ego-tid.

Nogle ganske få er gået imod strømmen. Vi har givet dem plads på Ekkos hjemmeside, fordi vi finder debatten relevant. Det vil vi fortsat gøre. Ekko er ikke et ekkokammer eller en sikkerhedszone for meningsfæller. Vi er et mangfoldigt medie, hvor kernelæseren engang imellem bliver strøget imod hårene.

Der må gerne blive gået til stålet. Men det er og bliver en misforståelse at betragte debat som en boksering, hvor det gælder om at slå modstanderen i gulvet så hurtigt som muligt. Debat er ikke angreb og chikane, det er en udveksling af synspunkter og argumenter, hvor vi lytter til hinanden og danner vores egen mening på et mere oplyst grundlag.

Da Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen forlod sin stilling for et år siden, kritiserede han en kultur, hvor man skyder hinanden ”motiver i skoene” og ”voksenmobber”.

”Antallet af folk, der ikke kan holde til det, og som stikker piben ind, er alt for stort. Man skader hinanden ved ikke at tale om sagen, men i stedet sovser det ind i en retorik, der er hinsides enhver virkelighed,” sagde Henrik Bo Nielsen.

Vi har alle et ansvar, også Ekko.

Vi er også stolte af vores bloggere, der fra hver sit ståsted i branchen – en garvet producent, et ungt talent, en it-ekspert og en biografformand – skriver om stort og småt med et enormt engagement. Det særlige ved bloggen er, at den ikke er udtryk for Ekkos holdning, kun skribenternes. Det fremgår allerede, men vi kan konstatere, at mange ikke er opmærksomme på det. Derfor vil vi fremover varedeklarere bloggene tydeligere.

I modsætning til mange aviser har Ekkos bloggere selv offentliggjort deres tekster – ofte uden at redaktionen har været inde over. Den procedure vil vi nu ændre, fordi vi er overbevist om, at bloggere ligesom alle andre skribenter bliver endnu bedre af redaktionel sparring. Det betyder også, at Ekko tager ansvar, ikke for selve holdningerne, men for formen, for på den måde at sikre, at vi opretholder en almindeligt respektfuld debattone.

I gamle dage skrev man et læserbrev, hvis man ville kommentere noget i sin avis. Man slap i bedste fald igennem debatredaktørens nåleøje og kunne se sit navn i avisen. I dag kan enhver på et splitsekund komme med sin uforgribelige mening på de sociale medier uden noget filter. Det kræver omtanke og selvdisciplin, men det er alle desværre ikke i besiddelse af.

For få år siden var problemet, at næsten ingen i filmbranchen turde sige noget. I dag er problemet, om ikke den modsatte, så at det indimellem stikker helt af.

På Ekko har vi ikke ressourcer til at overvåge de sociale medier nonstop, men trolde og andre skumle væsener, der overtræder vores debatregler, vil blive mødt med nultolerance. De få skal ikke ødelægge det for de mange.

Vi vil bringe debatten tilbage på sporet og gå i spidsen for en bedre debatkultur. Vi har brug for at lytte til hinanden. Ingen er for stor til at blive klogere.