Nyhed
17. apr. 2009
Er Triers trailer en joke?

Er Triers trailer en joke?

Den britiske avis, The Guardian, er ikke begejstret for traileren til Lars von Triers Antichrist.

Af Jesper Bo Petersen

Lars von Trier og Zentropa har igen formået at skabe hype. Denne gang drejer det sig om en film, som ingen har set – bortset fra Trier og hans nærmeste. 

Pressen er blevet holdt ud i strakt arm, og filmselskabet har ladet informationer om Antichrist slippe ud i strategisk afmålte doser – lige nok til at pirre nysgerrigheden og holde gryden i kog.

Et enkelt, utilsigtet udslip var en anonym anmeldelse på den anløbne amerikanske hjemmeside aintitcool.com. Men det gjorde ikke myten om filmen mindre – tværtimod.

Royal behandling
I søndags blev den første trailer så ”lækket” til TV 2 Nyhederne, som gav den en royal behandling.

Direktøren for det hele, Filminstituttets Henrik Bo Nielsen, udtalte sig om Triers store betydning for dansk film, og kritikeren Christian Monggaard anmeldte traileren.

Efterfølgende er den gået verden rundt, men ikke alle er lige begejstrede.

Buldrende maveonde
Redaktøren Xan Brooks fra den britiske avis, The Guardian, mener således, at traileren mest af alt ligner en parodi på gyser.

”Sé – der er den obligatoriske, sjælfulde heltinde og det stemningsfulde skovlandskab. Hør – det buldrende maveonde på lydsiden, der antyder, at Noget Er Helt Galt,” skriver Xan Brooks ironisk og fortsætter:

”Læg dertil den blafrende krage, de vilde skrig, de kravlende insekter og det uundgåelige 'jeg burde ikke være kommet her’, der bliver hvisket af den nu skrækslagne pige.”

Måske bare en joke
Xan Brooks beder til, at traileren blot er endnu en af Lars von Triers drillestreger — en joke, der skal dekonstruere filmtraileren — og at filmen i virkeligheden er en fantastisk ny Lars von Trier-film.

Eller kan det være, at det værst tænkelige er sket, spørger den britiske redaktør: At Antichrist er lige netop, hvad traileren vil have os til at tro?

Svaret får vi den 29. maj, hvor Antichrist har dansk premiere.

 

 

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Vi tænker kun på os selv
Cannes 2016
16. maj 2016

Puiu: Vi tænker kun på os selv

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!