Nyhed
04. maj 2009
Er Zodiac afsløret?

Er Zodiac afsløret?

En 47-årig ejendomsmægler påstår, at hendes afdøde adoptivfar var seriemorderen Zodiac.
Af Jesper Bo Petersen

David Finchers film, Zodiac fra 2007, slutter med et gabende tomt spørgsmålstegn.

Et spørgsmålstegn, der i løbet af de næsten tre timer, filmen varer, nærmest driver dens mandlige hovedkarakterer til vanvid.

For hvem var Zodiac? Morderen, der i 1960’erne og 70’ernes San Francisco dræbte fem personer og skabte skræk og rædsel blandt den californiske befolkning?
Det har vi måske fået et svar på nu.

På udflugt med en morder
I sidste uge proklamerede den 47-årige ejendomsmægler, Deborah Perez, at hendes nu afdøde adoptivfar, Guy Ward Hendrickson, stod bag mindst to af de mord, man har tilskrevet Zodiac.

Hun påstår, at faren tog hende med på udflugter, hvor han åbenbart skulle have udført sine misgerninger.

Mens hun sad og ventede i bilen, kunne hun høre skud i det fjerne. Og hun sulle sågar have været med til at nedskrive de mystiske koder i brevene, som Zodiac sendte til pressen.

Ville bare hjælpe far
Men den lille pige havde ikke nogen idé om, hvad hendes far foretog sig.

”Han fortalte mig, at han var syg, og jeg ville bare hjælpe min far,” sagde Deborah Perez, da hun fortalte sin historie på trapperne foran San Francisco Chronicle.

Adskillige journalister var mødt op sammen med en hob af Zodiac-entusiaster, der kom tilråb og viftede med billeder af deres yndlingsmistænkte.

Skeptisk over for afsløring
Det var netop San Francisco Chronicle, der modtog morderens breve. Brevene gjorde avisens karikaturtegner, Robert Graysmith, som i Finchers film spilles af Jake Gyllenhaal, besat af den enigmatiske morder.

Virkelighedens Robert Graysmith udtaler til New York Times, at han er skeptisk over for Deborah Perez’ afsløring.

Politiet i Los Angeles modtager hvert år et stort antal henvendelser angående Zodiac, der i 1971 gav inspiration til den første Dirty Harry-film, hvor seriemorderen Scorpio får Clint Eastwoods Magnum 44. at føle.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!