Et forbløffende åbent sind

Manden, der lige har forladt os, var en dansk filminstruktør, altså en Nordens mand. Ingen tvivl om det: Dreyer, Sjöström og Bergman var en del af hans familie.

Hans mest berømte film, Sult, er en filmatisering af Knut Hamsuns roman, og det fortælles, at den ”bergmanske” skuespiller Per Oscarsson tog turen fra Sverige til Oslo til fods for at ankomme til indspilningsstedet ganske afmagret, som rollen som udsultet krævede.

Henning havde lys hud og klare lyse blå øjne. Boede i København og var gift med en norsk kvinde. Ja, bestemt, en Nordens mand!

Men gennem hele sit lange liv forblev han nysgerrig og alsidig i sine interesser. Som fransktalende optog han En lykkelig skilsmisse på fransk i Frankrig, og sin sidste film, Erindring om mine bedrøvelige ludere, efter García Marquez’ roman, på spansk i Mexico.

I filmverdenen – med dens ære, dens skuffelser, lyset og skyggesiderne – tror jeg nok, han har prøvet det hele.

Med sit forbløffende åbne sind – livlig, humorfuld, altid agtpågivende og altid i bevægelse – har han levet i hjertet af den kunst, som han elskede, som var den en del af ham. Tilmed har han i mange år været filmdistributør og biografdirektør.

Til dem som leder efter en film af ham, knap så kendt, men som i det skjulte fortæller om hans ønsker, hans glæder og hans frygt, vil jeg anbefale Man sku’ være noget ved musikken. En musik, der fra nu af må spilles uden ham, og hvor – dette er jeg overbevist om – han vil blive savnet.

Oversættelse ved Danièle Rosadoni og Maria Grønlykke.