Et jordskælv i nationens selvforståelse
Regulære likvideringer, brutale drab, behandling af dræbte fjender, som en slagteriarbejder behandler de opskårede svinekroppe, når han slænger dem hen over de blodindsmurte fliser.
Forfatteren Carsten Jensen er ikke i tvivl. Dokumentarfilmen Armadillo, som følger de danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan, vil smadre det danske selvbillede uopretteligt.
”Efter Armadillo vil det ikke være muligt at se os selv som danskere på samme måde som før. Filmen er et jordskælv i nationens selvforståelse,” skriver Carsten Jensen i et stort essay i det nye nummer af Ekko og fortsætter:
”Det er ikke kun ofre, der har brug for krisehjælp. Sejrherrer har det også. Og Danmark er en nation, der har brug for terapi.”
Overvejede at fjerne ”likvidering”
Armadillo er som den første danske dokumentarfilm nogensinde udtaget til Cannes-festivalen. Her får den verdenspremiere 16. maj.
I en kontroversiel scene bliver talibanere fanget i en grøft, som de danske styrker overdænger med granater. Bagefter ser vi fem dræbte talibanere.
Ved den efterfølgende debriefing i lejren fortæller soldaterne, at de fandt de hårdt sårede krigere i grøften og aflivede dem.
I en passage, som instruktøren Janus Metz overvejede at udelade af hensyn til de medvirkende, kalder en soldat direkte hændelsen for en ”likvidering”. De involverede soldater bliver siden hædret med medaljer.
Sætter krigsdækning i relief
Carsten Jensen mener, at Armadillo sætter den hidtidige danske krigsdækning i relief.
”Alle danske instruktører og fotografer, der har været i Afghanistan, kunne have lavet denne film eller en lignende. De valgte bare ikke at gøre det. Måske havde de ikke det fysiske mod til at bevæge sig ud midt i kugleregnen.”
”Det moralske mod havde de i hvert fald ikke. De havde godt læst tidens tegn. De vidste, hvad der blev forventet, og hvad der ikke blev forventet af dem. Det var kugleregnen derhjemme, de var bange for.”
Det nye nummer af Ekko er på gaden den 5. maj og forhandles i 250 kiosker over hele landet.
