Få de her Sundance-film til Danmark!

Sundance har altid været lige så meget markedsplads som udstillingsvindue.

For hver bævrende unge filmskaber, der på den amerikanske festival præsenterer sit hjertebarn for omverdenen, er der ti opkøbere fra distributionsselskaber i alle størrelsesordener – fra biografverdenens sværvægtere til nystartede streamingtjenester.

Årets dyreste film har været Cha Cha Real Good, en romantisk crowdpleaser fra Cooper Raiff, der sidste år havde debutfilmen Shithouse i danske biografer. Apple+ pungede femten millioner dollars ud for filmen. Det er ti millioner mindre end rekorden fra sidste år: CODA.

Kannibalgyseren Fresh var allerede inden festivalen købt af Disney+, mens den amerikanske genrestreamingservice Shudder har købt Christian Tafdrups roste Speak No Evil til det amerikanske marked.

Andre gysere er blevet solgt til biografdistribution undervejs. I Resurrection falder Rebecca Hall tilbage i et sadistisk mishandlingsforhold, mens slavegyseren Alice handler om en kvinde, der undslipper en glemt plantage i 1973.

Også dokumentarfilm er i høj kurs.

Fire of Love – en kærlighedshistorie om to vulkanologer, der optog spektakulære billeder af vulkanudbrud, indtil de selv døde i et – er blevet købt af National Geographic Documentary Films. Det samme gælder den danskproducerede The Territory, der ligesom Simon Lereng Wilmonts børnehjemsportræt A House Made of Splinters har dansk premiere på Cph:Dox i marts.

Men der er altid noget, der bliver overset. Jeg har allerede skrevet om to af mine favoritter på festivalen, After Yang og You Won’t Be Alone, og årets Sundance-program bød på flere stærke filmoplevelser, der fortjener et dansk publikum.

The Exiles

Årets store dokumentarvinder er stadig til salg, og det kan undre, for The Exiles har indlysende Oscar-chancer.

Instruktørerne Violet Columbus og Ben Klein var ved at optage et portræt af deres gamle underviser, den rapkæftede Christine Choy, da hun nævnte for dem, at hun havde nogle gamle optagelser liggende, de måske var interesseret i.

Efter Tiananmen-massakren i 1989 havde hun fulgt nogle af lederne af studenteroprøret, da de ankom i USA på flugt fra Kina. Men hun løb tør for penge og færdiggjorde aldrig filmen.

Disse optagelser klippes i The Exiles sammen med nutidsoptagelser af Christine Choy, der besøger mændene, som stadig er i eksil. De kinesiske myndigheder har aldrig anerkendt massakren, og filmen er et stærkt minde om en revolution, der blev tiet ihjel.

Dual

Sarah får at vide, at hun med 98 procent sandsynlighed vil dø af den mystiske sygdom, hun knap nok har opdaget. Da hun aner et håb i de sidste to procent, retter lægen hende høfligt, men bestemt: ”Det er fejlmargenen.”

Riley Stearns’ deadpan-humor er så knastør, at man nemt kan overse den. Men i Dual fortæller han også en skarp satire om drømmen om det perfekte ”jeg”.

Sarah vælger nemlig at klone sig selv, så hendes efterladte ikke skal savne hende, når hun er borte. Men efter et par måneder har sygdommen stadig ikke gjort kål på hende, mens klonen har overtaget Sarahs liv, hendes kæreste og endda hendes anstrengte forhold med sin mor.

”Jeg værdsætter virkelig dit venskab. Det vil jeg savne, når du er død. Og apropos: Er der nogen update?” spørger klonen.

Da sygdommen forsvinder lige så sporløst, som den er kommet, er der pludselig én Sarah for mange. Så de bliver dømt til at kæmpe til døden!

All That Breathes

Juryvinderen i den internationale dokumentarkategori er en gribende hyldest til næstekærlighed i alle afskygninger.

Brødrene Saud og Nadeem har i tyve år taget sig af nedfaldne glenter og andre fugle i New Delhi, hvor luftforureningen er så slem, at fuglene simpelthen støder ind i hinanden.

Vi følger brødrene, mens byen ulmer af had til muslimer efter en diskriminerende lov, når de på amatørbasis henter fuglene i papkasser og tilser dem bagerst i værkstedet.

Shaunak Sens dokumentarfilm – klippet af danske Charlotte Munch Bengtsen – er en smuk fortælling. Når den viser cirklende rovfugle i solnedgangsbilleder og sultne rotter i nattemørket, er den i liga med Honningland og Trøffeljægerne fra Piemonte.

Utama

Bolivianske Utama er vinder af årets jurypris for bedste internationale film.

Den handler om en gammel bonde af Quechua-folket, der nægter at flytte til byen, selv om resten af hans udtørrede landsby i det støvede Altiplano-højland er ved at give op.

Børnene er for længst flyttet, og nu er det barnebarnet Clever, der kommer for at tale de gamle til fornuft. Men gamle Virginio vil blive boende, til han dør. Og han hoster allerede.

Alejandro Loayza Grisis film er et stille drama om en døende kultur. Miljøforandringer driver mennesker på flugt, men gamle traditioner holdes stadig i hævd. Det er samtidig et medrivende karakterstudie af en simpel familie, hvor gamle stridigheder har slået dybe skår.

My Old School

Et svindelnummer er omdrejningspunktet i Jono McLeods dokumentarfilm My Old School.

Den er så underholdende genfortalt, at man griner med og tager sig til hovedet for hver bizarre krølle på historien om Brandon Lee, den underlige nye dreng i en skoleklasse i Glasgow.

De gamle klassekammerater tænker muntert tilbage på, hvordan de blev taget ved næsen, mens skuespilleren Alan Cumming lip-syncer en båndet bekendelse fra svindleren, der ikke vil vise sit ansigt.

Fortiden er vækket til live med festlig musik og skæg animation. Men bliver hurtigt revet med – som røverhistorier med gamle venner, man ikke har set i årevis.