Ugens streaming
04. juni 2017
Familiefejder til pinsen
Der bliver danset og hygget i Whit Stillmans kostumekomedie Love & Friendship, men Susan (Kate Beckinsale) lægger planer for at sikre sin egen fremtid. Foto | Bernard Walsh

Ekko anbefaler: Familiefejder til pinsen

I en ny artikelserie giver Ekko hver uge fem bud på, hvad du skal streame i weekenden. I første omgang bliver det til ubehag i familiens skød.

Af Nicki Bruun

At blod er tykkere end vand, og at familien er en sammentømret enhed, er to klichéer, der stadig lever i bedste velgående.

Bare ikke på tv, hvor der er mere dramatisk spænding i familier, som ikke kører snorlige, og hvis medlemmer har det mere end almindeligt svært med hinanden.

Ekkos nye artikelserie udpeger hver uge fem film eller serier på de danske streamingtjenester, som du kan kaste dig over i weekenden – denne gang er der forlænget weekend med mandag i anledning af 2. pinsedag.

Så meget desto mere grund til at have en masse streaming-guf parat, og vi starter i familiens skød. Her er fem film og serier, hvor det ikke er en ubetinget fornøjelse for medlemmerne at få en helligdag med hinanden.

Bloodline – sæson 3

Familiedramaet i Netflix-serien Bloodline startede inciterende i første sæson, og blev i løbet af anden sæson desværre lidt trættende. Men nu er det det blevet tid til tredje og sidste sæson, og har man fulgt med i Rayburn-familiens kollektive deroute, skal man selvfølgelig også have det sidste med. Om ikke andet kan man nyde at se en perlerække af amerikanske skuespillere slå hovederne sammen under Floridas bagende sol.

Kan ses på Netflix

 

Love & Friendship

Ordet ”venskab” indgår godt nok i titlen på ugens enlige film i seriegården, Love & Friendship, men Whit Stillmans humoristiske dissekering af et Jane Austen-forlæg handler ikke desto mindre om sære familiekonstruktioner. I 1790’ernes England følger vi den udspekulerede Lady Susan (Kate Beckinsale), som forsøger at finde en velhavende ægtemand til både sig selv og datteren. Den jagt fører en række sjove intriger med sig, og da filmen gik i biografen sidste år gav vi den fem stjerner med ordene: ”Den morsomste og mest amoralske Jane Austen-filmatisering til dato.”

Kan ses på C More

 

Casual – sæson 3

Casual har været en af de bedste oversete serier i et par år, og det har ikke ændret sig med tredje sæson. Dramedy-serien har to søskende, Valerie og Alex Cole, i centrum som samspilsramte voksne, der forgæves prøver at finde en vej i kærlighedslivet. De første fire afsnit af den nye sæson er ude nu, og med sin morsomme behandling af tab i familien under den californiske sol minder serien efterhånden mere og mere om tv-klassikeren Six Feet Under. Casual er dog også helt sin egen, og det kan på det varmeste anbefales at starte serien ved begyndelsen.

Kan ses på HBO Nordic

 

Animal Kingdom – sæson 2

Det startede med en australsk film fra 2010 af David Michôd, men sidste år blev Animal Kingdom til en serie, som der nu er to sæsoner af. Første sæson ramte ikke lige så skarpt som filmen med portrættet af en kriminel familie, som i serieudgaven er bosat i Californien. Det første afsnit af anden sæson kan nu ses på Viaplay – hvor der bliver tilføjet et nyt afsnit hver uge – og meget tyder på, at serien har fundet sit eget liv ved siden af filmen. Nu kommer spændingerne nemlig ikke fra forskellige udenforstående faktorer, men fra familien selv, og dermed kan serien blive den næste i rækken af stærke familie-dramaer.

Kan ses på Viaplay

 

F is for Family – sæson 2

Det er halvandet års tid siden, at første sæson af animationsserien F is for Family fik premiere på Netflix. Nu har anden sæson omsider set dagens lys. Serien er et hjertebarn af komikeren Bill Burr og foregår i de glade 70’ere, før verden gik af lave, og omsorgen får børn og svage sjæle kom i foku. Familiefaren Frank Murphy kæmper dog med vold og magt for at holde fast i sit gode, gamle liv, mens både kone og børn udfordrer ham til at følge med i tidens udvikling.

Kan ses på Netflix

Relevante artikler

Serieanmeldelse
14. nov. 2016
Animal Kingdom

Animal Kingdom

Tv-anmeldelse
10. juni 2016
Casual – sæson 2

Casual – sæson 2

Tv-anmeldelse
19. mar. 2015
Bloodline

Bloodline

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!