Nyhed
06. juni 2024
Far til fire lever!

Den første Far til fire fra 1953 blev produceret af ASA Film og instrueret af Alice O’Fredericks med Ib Schønberg som faren og Ole Neumann som Lille Per. 

Foto | ASA Film

Nordisk Film: Far til fire lever!

ASA Film stopper efter 71 år med at producere den populære filmserie, men Nordisk Film tager nu stafetten og udvikler en ny Far til fire med højnet relevans for samtiden.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

”Fantastisk nyhed!” ”Tak, mine bønner er blevet hørt.” ”Vi siger tak til Filminstituttet. Det samlebånd må godt blive pakket langt væk.”

Sådan skriver Ekko-læsere på Facebook som reaktion på nyheden i går om, at ASA Film stopper med at producere Far til fire-film, som selskabet med direktør Henrik Møller-Sørensen har gjort siden 2005.

Den familievenlige serie har haft et godt billetsalg, men den er også hadet af mange. Og sidstnævnte glæder sig måske lidt for tidligt.

ASA Film har siden 1953 stået for at producere de populære familiefilm, men de seneste år har Nordisk Film ejet rettighederne til at lave dem.

Det var i går ikke muligt for Ekko at få Nordisk Film i tale. Men nu reagerer selskabet med et klart budskab: Kongen er død, længe leve kongen!

”Vi har en stor ambition på Nordisk Film om at bringe næste generation i biografen. Familiefilm er fuldstændigt fantastiske til at give de nye biografgængere en magisk oplevelse sammen med deres familie,” skriver administrerende direktør for Nordisk Film Productions, Katrine Vogelsang.

Far til fire er et af de stærkeste familiefilm-brands, vi har i Danmark, som vi udvikler for tiden med den ambition at højne relevansen for formatet i vores samtid uden at miste det folkelige fundament. Vi glæder os til at fortælle meget mere, når vi er endnu længere i processen,” lyder det fra Vogelsang om fortsættelsen af historien om Lille Per, Onkel Anders og de andre.

Nordisk håber på Filminstituttet
Henrik Møller-Sørensen fortalte i går, at Filminstituttet ikke engang har villet invitere ham til samtale om den store reboot af serien, som ASA Film var i gang med at udvikle.

Men Nordisk Film mener tilsyneladende, at de kan udvikle en Far til fire-film, som Det Danske Filminstitut vil bide på, uden ASA Films hjælp.

Hvis det lykkes, bliver det blot anden gang i historien, at et andet selskab en ASA Film producerer en film baseret på Kaj Engholms gamle tegneserier.

Sidste gang var i 1971, hvor Panorama Film forsøgte at genoplive 50’erfilmserien med Ib Mossin som instruktør og Helge Kjærulff-Schmidt som den titulære far.

Far til fire i højt humør er stadig den dårligst sælgende ud af alle de 21 film og den eneste, der solgte under 200.000 billetter i biografen.

Da Henrik Møller-Sørensen overtog ASA Film og begyndte at producere Far til fire-film igen i 2005, blev det igen en enorm publikumssucces. Spørgsmålet er, om Nordisk Film kan bryde mønsteret og levere en populær Far til fire uden ASA Film.

Ekko forsøger at få en kommentar fra Det Danske Filminstitut

Relevante artikler

Nyhed
05. juni 2024
Slut med Far til fire

Producent: Slut med Far til fire

Biografanmeldelse
29. juni 2018
Far til fire i solen

Far til fire i solen

Nyhed
20. mar. 2017
Far til fire satser på våd sommer

Far til fire satser på våd sommer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!