Nyhed
24. nov. 2015
Fargo får tredje sæson
Lou Solvorson (Patrick Wilson) (t.h.) og svigerfar Hank Larsson (Ted Danson) står overfor et modbydeligt tredobbelt mord i Fargo – Sæson 2. Foto | Chris Large

Fargo får tredje sæson

En af tidens bedste serier får endnu en sæson til at bygge videre på Coen-brødrenes blodige og sorthumoristiske univers.

Af Nicki Bruun

Er du ikke kommet i gang med at se Fargo endnu, er her to opfordrende ord: Gør det!

Mens første sæson af antologi-serien, der havde Billy Bob Thornton, Martin Freeman og Allison Tolman i hovedrollerne, var fremragende, har anden sæson løftet niveauet til det fantastiske.

Fortsætter udviklingen, kan vi se frem til en tredje sæson, som sprænger rammerne.

Deadline.com skriver, at den amerikanske kanal bag Fargo, FX, har bestilt én til sæson, og så er det op til serieskaber Noah Hawley og hans hold at leve op til den høje standard, de har sat.

De eneste informationer om den kommende tredje sæson er nemlig, at Hawley og hans producere Warren Littlefield og John Cameron stadig er med, mens Joel og Ethan Coen også er tilknyttet som producere.

Jokes om rummet
Første sæson af Fargo foregår i 2006, mens anden sæson finder sted i 1979. Her følger vi blandt andre en ung Lou Solverson, far til hovedpersonen i første sæson, Molly Solverson.

Der bliver derfor gættet rundt på internettet om, hvorvidt tredje sæson mon også vil følge en Solverson. Tilbage i sommers jokede Hawley med, at en eventuel tredje sæson ville finde sted i fremtiden, på en rumstation ved navn Fargo i år 2555.

Han fortsatte dog mere seriøst og sagde, at der nok vil være en eller anden forbindelse mellem gamle og nye sæsoner. Men med det temmelig brede karaktergalleri, der er kommet over to sæsoner, er der nok veje at vælge mellem for Fargo.

Fargo kan herhjemme ses på HBO Nordic.

Trailer: Fargo – Sæson 2

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
08. okt. 2015
Fargo – sæson 2

Fargo – sæson 2

Tv-anmeldelse
15. apr. 2014
Fargo

Fargo

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!