Ugens streaming
13. okt. 2017
Fest på film
Jep Gambardella (Toni Servillo) er elitens samlingspunkt i Den store skønhed, hvor festen aldrig slutter. Foto | Gianni Fiorito

Ugens streaming:  Fest på film

Druk, dans og drama – i denne uge anbefaler vi fem film og serier, hvor fester spiller en væsentlig rolle.

Af Kjartan Hansen

At feste har dybe rødder i vores kultur. Vi genkender rammen, som festerne foregår under, og forstår derfor alle de dårlige beslutninger, fejlslåede forsøg på at score og kejtede dansetrin.

Det er derfor ikke underligt, at nogle film og tv-serier bruger festkulturen som omdrejningspunkt.

Fester på film er ofte mindeværdige og giver anledning til at lege med mediet. Vores sanser forvrænges i takt med promillens stigning, og snart viser kameraet os en helt ny og enestående verden.

Mange film bruger beruselsens element og nattelivet til at skildre en konflikt. Som i Sally Potters The Party, der har biografpremiere denne uge, hvor en komsammen mellem syv venner ender i kaos, når hemmeligheder kommer på bordet.

Derfor har vi i denne uges streaming-anbefaling udvalgt fem film og serier, hvor fester spiller en markant rolle.

Eden

Mia Hansen-Løve skildrer den franske technoscene fra den spæde start i undergrundsklubber i 90’erne til den massive opblomstring i 00’erne med navne som Daft Punk og Cassius.

Opblomstringen ser vi gennem øjnene på den fallerede musiker Paul (Félix de Givry), der holdt fast i sin garage-musikstil og i modsætning til Daft Punk ikke nåede igennem succesens smalle nåleøje.

I et svirrende virvar af bas, farver og propfyldte dansegulve i nedlagte fabriksbygninger formår instruktøren at give en unik festoplevelse, hvor unge mennesker lader sig forføre af nattens rytmer.

Filmen kan streames på Filmstriben.


 

24 Hour Party People

Den selvfede, men underholdende Tony Wilson tager os bag om scenerne på sin natklub Hacienda, som for en stund var Manchesters fedeste feststed. Men den karismatiske ejer er bedre til at skabe god stemning end at tjene penge.

Selv om Hacienda lukker, fortsætter festen, fordi Tony hele tiden får nye gode idéer.

Michael Winterbottoms drama er i sig selv en anarkistisk, løssluppen festforestilling med den karismatiske Steve Coogan som altdominerende omdrejningspunkt. I bedste Woody Allen-stil afbryder han scenerne for at tale direkte til publikum, og det er umuligt ikke at lade sig rive med af Winterbottoms hyldest til den kreative, men økonomisk håbløse vildskab.

Filmen kan lejes på Blockbuster.



Gimme Danger

At se Iggy Pop hoppe rundt som forsanger i The Stooges og vride sin bare overkrop er som et være fanget på et dansegulv i en sprittet og hæmningsløs tilstand, mens natten endnu er ung.

Jim Jarmusch’ dokumentar giver et intimt blik på The Stooges og fokuserer på sex, drugs, rock’n’roll og de dengang uansvarlige unge medlemmer af bandet, som ofte festede for meget til at kunne optræde.

Iggy Pop er stadig legendarisk for at transformere hver koncertoplevelse til en vanvittig fest, man ikke vil hjem fra.

Filmen kan streames på C More.



Looking

HBO’s serie, der udspiller sig i San Franciscos homo-miljø, er baggrunden for en baspumpende fest, hvor voksenlivet må vige for infantil opførsel, druk og udskejelser.

Selv om personerne insisterer på eget talent og professionelle fremtid, kan de ikke vriste sig fri af de natlige udflugter på barerne, som efterhånden fylder mere end deres ambitioner.

Seriens korte levetid har ikke forhindret den i at opnå kultstatus som et originalt ungdomsdrama, hvor de sædvanlige teenagere er skiftet ud med homoseksuelle mænd i 30’erne og slut-20’erne.

Serien kan streames på HBO Nordic.



Den store skønhed

Paolo Sorrentinos Oscar-vinder har nogle af filmhistoriens vildeste festscener. Kameraet sniger sig finurligt rundt på dansegulvet i selskab med Roms berusede kulturelite og fanger hver en sjofel kommentar og lommefilosofi – der jo er obligatorisk til enhver fest.

Filmen skildrer Romerrigets forfald i Berlusconi-æraen. Men forfaldet sker med højt humør og en drink i hånden anført af en forfatterlegende (Toni Servillo), der turer løs i nattelivet med Colosseum i baggrunden.

Filmen kan streames på Filmstriben.


Ugens streaming

Hver uge giver Ekko fem bud på, hvad du skal streame.

Vi anbefaler både film og tv-serier.

Denne uge fokuserer vi på fester på film.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
15. sep. 2015
Eden

Eden

Biografanmeldelse
04. sep. 2013
Den store skønhed

Den store skønhed

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!