Nyhed
23. juni 2020
Festival inviterer Danmark til at se kortfilm
Jonas Risvigs intense kortfilm Sort som Iris, om en piges liv med sin far i en udsat boligblok, fik premiere på Ekko Shortlist og er blevet udtaget til filmfestivalen i Odense. Foto | Jesper Christensen

Festival inviterer Danmark til at se kortfilm

Odense International Film Festival afholder en fysisk festival, men har også udviklet en streamingtjeneste, så man kan se filmene online.

Af Nicki Bruun

Det var en nødløsning i ellevte time, da dokumentarfestivalen Cph:Dox i foråret måtte droppe at afholde en fysisk festival på grund af coronakrisen og i stedet gik online.

Hos landets største kortfilmfestival – Odense International Film Festival – holder man fast i at afholde den fysiske festival fra 24. til 31. august.

Men samtidig har festivalen udviklet streamingtjenesten OFFstream.dk, som går i luften 3. august. Her vil der ligge 150 kortfilm fra festivalens bagkatalog, mens publikum fra første dag af årets udgave og to uger frem også kan se de 129 udvalgte film digitalt for en pris på 89 kroner.

”Faktisk gik vi allerede i gang med at udvikle på streamingtjenesten sammen med Kulturregion Fyn, inden vi overhovedet vidste, at corona fandtes – og set i bakspejlet er jeg enormt glad for, at vi startede den proces,” siger festivalleder Birgitte Weinberger i en pressemeddelelse.

”OFFstream.dk er udviklet og skabt med en enorm kærlighed til det korte medie og ønsket om at nå længere ud i landet med fantastiske kortfilm.”

Fra Ekko til Odense
Programmet på årets OFF byder på en række spændende premierer og andre stærke film fra både Danmark og udlandet.

Blandt de 129 udvalgte finder man Ekko Shortlist Awards-vinderen Jonas Risvigs intense Sort som Iris. Den unge instruktør gav filmen premiere på Ekko Shortlist kort efter sejren med Ingen siger farvel, men alle forsvinder, og nu kan Sort som Iris også ses i Odense.

Det samme kan halvdelen af midtvejsfilmene fra tiende årgang på filmuddannelsen Super16.

De kunne i efteråret alle ses i en periode på Ekkos hjemmeside, hvor vores anmelder udpegede Zinnini Elkingtons En flirt til et mesterværk. Den er dog ikke blandt de tre, som kan opleves på OFF: Et tårn af to, Bleed og Pinkies begravelse.

Den velrenommerede og prisvindende lyddesigner Peter Albrechtsen er årets kunstneriske profil, der med sit talent skal sætte et aftryk på festivalens tema ”sanselighed”.

Læs mere om festivalen og se det komplette program på Odense International Film Festivals hjemmeside.

Relevante artikler

Nyhed
19. sep. 2019
Se nye perler fra Super16

Se nye perler fra Super16

Relateret film

Sort som Iris

Sort som Iris

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!