Nyhed
28. apr. 2022
Festival sætter fokus på Jordens ildebefindende
Den argentinske dokumentar Let It Be Law, der stiller skarpt på abortrettigheder og aktivisme verden over, er en af filmene, som bliver vist på ny festival. Foto | Les Films du Sud

Festival sætter fokus på Jordens ildebefindende

Global Health Film Days viser film utraditionelle steder og har en ambition om at skabe håb for fremtiden.

Af Sidsel Minuva

En ny dansk filmfestival har set dagens lys.

Global Health Film Days arrangeres af School of Global Health på Københavns Universitet. Festivalen er støttet af Det Danske Filminstitut og præsenteres i samarbejde med etablerede Cph:Dox. Den startede egentlig sidste år, men det var, mens coronaen rasede, så i år håber man på større interesse.

”Sundhed er forbundet i kredsløb, og det nytter ikke noget at snakke om menneskers sundhed isoleret. Hvis vores planet er syg, bliver vi også syge,” siger festivalkoordinator Morten Mechlenborg Nørulf fra School of Global Health.

Afdelingen uddanner og koordinerer projekter på tværs af universitetets mange fakulteter.

Global Health er altså en universitetsdisciplin, og Nørulf og de studerende bag festivalen beskriver studiet som et område, der fokuserer på at opnå sundhedsmæssig lighed for hele verdens befolkning.

”En filmfestival er et uhyre effektivt greb for en akademisk disciplin. Det er en form for forskningsformidling, der tillader dialog med publikum om emner, som universitetet beskæftiger sig med,” forklarer Morten Mechlenborg Nørulf.

”Vores og Jordens fremtidige velbefindende afhænger af, at vi er i stand til at træffe nogle fornuftige valg, som ikke sender os ud over afgrunden,” fortsætter han.

”Der er brug for en ny festival, som sætter spotlight på de sundhedsmæssige problemer, vi mennesker og Jorden står overfor.”

Film i tårnet
Global Health Film Days løber af stablen i København frem til den 2. maj og i Aarhus fra den 2. til 5. maj.

Festivalen viser blandt andre den argentinske Let It Be Law, der stiller skarpt på abortrettigheder og aktivisme verden over.

Dokumentaristen Michael Graversen – for nylig aktuel med Mr. Graversen – præsenterer kortfilmen Ghosts of Moria. Den skildrer de frygtelige forhold, som syriske flygtninge lever under i lejren Moria på Lesbos-øen i Grækenland.

Der er visninger i Cinemateket i København og Øst for Paradis i Aarhus. Men tre af visningerne foregår på en utraditionel lokation.

Ghosts of Moria kan således ses hos Weekend Trampolinhuset på Vesterbro i København, som tilbyder rådgivning til asylansøgere. Mens arkitekturfilmene Homo Urbanus Venetianus, Shanghaianus og Bogotanus vises i selveste Mærsk Tårnet på Nørrebro.

Følelse af håb
På femtende etage i tårnet har man en 360-graders udsigt over hele København. Det virker som et perfekt sted at opleve de tre observationsdokumentarer, der skildrer bymiljøet og hverdagen i Venedig, Shanghai og Bogota.

”Set udefra er Global Health måske ikke det mest opløftende emne,” indrømmer Morten Mechlenborg Nørulf. ”Vi beskæftiger os med tunge emner såsom sygdomme, ulighed, flygtninge, mental sundhed og klimaforandringernes negative konsekvenser.”

Men Global Health Film Days har en ambition om altid at efterlade publikum med en følelse af håb.

”Folk skal få lyst til at handle. De kan støtte en ngo-organisation, melde sig ind i et politisk projekt eller tænke mere over affaldshåndtering. Forhåbentlig inspirerer festivalen til at søge mere info om emnerne og blive klogere på kompleksiteten og løsningerne.”

Trailer: Let It Be Law

Relevante artikler

Cph:Dox 2022
31. mar. 2022
Mr. Graversen

Mr. Graversen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!