Nyhed
30. dec. 2012
Film-apps til tømmermændene
MovieCat! er en af de mere alternative film-apps, hvor man kan gætte, hvilken film katten er anbragt i – her Titanic. Foto | OtherWise Games

Film-apps til tømmermændene

Filmkatte, tisseguide og systematisk filmsamling. Vi anbefaler fem apps til 1. januar.

Af Caroline Thing Lundsteen

App-udvalget vokser hver dag støt og stabilt. Også for film-buffs er der masser af tidsfordriv at hente på den lille smartphone.

Så mens resten af Danmark spiser junk-food, ser skihop eller nytårskoncert dagen efter nytårsaften, kan du jo passende fornøje dig med fem film-apps dedikeret til filmens verden.

Og bare rolig, de er ikke mere komplicerede, end at de kan håndteres med tungt hoved og rystende hænder.

MovieCat! (gratis)

Her er en anderledes filmquiz, der passer perfekt til plat humor og tungt hoved dagen efter nytårsfesten. Buttede katte guider spilleren gennem de lidt anderledes quiz-kategorier, hvor man eksempelvis skal gætte filmtitler ud fra kostumer ophængt på katteformede giner og rekonstruere filmscener med katte i hovedrollerne.


My Movies (gratis)

Med My Movies kan du få styr på hele din filmsamling. Scan dine dvd’ers stregkode, og efter et par sekunder har My Movies hentet IMDB-info og tilføjet filmen til din digitale database. Herfra kan du søge på titler og personer, ligesom du kan tilføje noter til de film, du har lånt ud, og lave lister over film, du gerne vil eje.


RunPee.com (7 kr.)

Er du en af dem, der aldrig kan holde dig, mens du er i biografen eller ser en god film i fjernsynet? Så er RunPee lige sagen. App’en viser, hvornår i en film du misser mindst, så du kan nå en tur på det lille hus. RunPee fortæller dig det præcise tidspunkt, og mens du lader vandet, kan du så på app’en læse om den del af plottet, du går glip af.


IMDB (gratis)

IMDB-appen er måske nok kendt af mange, men ikke til at komme udenom. Den velkendte filmdatabases mobil-app er virkelig godt sat op, så det er nemt at navigere rundt mellem filmverdenens nyhedshistorier og finde frem til alverdens trailere og brugervurderinger.


Filmtrailer

Forventningens glæde er ofte den største, også når det kommer til film. Med Filmtrailer kan du få et gyldent overblik over, hvilke film du skal se frem til i biograferne i 2013. Der skulle være nok til mange timers koncentreret filmoplevelse. Du kan også markere dine favoritter.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!