Nyhed
03. jan. 2017
Film i dag er generelt dårlige
Ridley Scott er i 2017 aktuel med Alien: Covenant, som er en efterfølger til Prometheus fra 2012. På rollelisten er Michael Fassbender, som ses i baggrunden. Foto | Mark Rogers

Ridley Scott: Film i dag er generelt dårlige

Den engelske instruktør står bag sci-fi-klassikerne Blade Runner og Alien, men har ikke meget til overs for tidens superheltefilm.

Af Julie Mai Laursen

Ridley Scott er en af genrefilmens moderne mestre, og man skulle tro, at skaberen af det techno-dystopiske Blade Runner-univers og udklækkeren af Alien-franchisen også ville trives i superheltegenren, som i dag er mere populær end nogensinde.

Men det har instruktøren bestemt ikke tænkt sig.

”Superheltefilm er ikke noget for mig,” udtaler Ridley Scott til internetmediet Digital Spy. Han tilføjer, at han finder filmene tynde og utroværdige.

Instruktøren indrømmer dog, at han faktisk har berørt genren, da han i sin tid lavede den originale Blade Runner.

Blade Runner er i virkeligheden en tegneserie, hvis man tænker over det. En mørk fortælling i en uvirkelig verden. Man kunne næsten putte Batman eller Superman ind i den verden,” fortsætter han og påpeger, at han i så fald ”ville have fortalt en fucking god historie i stedet for ingen historie”.

Intelligente film
Ridley Scotts udtalelser peger tilbage til et interview, som han gav til spilmediet IGN i 2014. Her fortalte han, at film, som bygger på tegneserier, efter hans mening er de sværeste film at skrive. Hvorfor han har undgået genren.

Det er ikke bare superhelte-genren, som Scott mener, at den er gal med.

”Film i dag er generelt dårlige. Jeg håber ikke, at tendensen vil påvirke mig og dem, der fortsætter med at lave intelligente film,” udtaler han til Digital Spy.

Flyvende i rummet
Ser man tilbage på Ridley Scotts egne nyere film har modtagelsen af dem været blandet.

Hans rumfart i The Martian fik gode anmeldelser, en masse Oscar-nomineringer og vandt to Golden Globes. Men i Robin Hood, Exodus og The Counselor vendte anmelderne tommelfingeren nedad.

79-årige Ridley Scott har i øjeblikket intet mindre end tre projekter undervejs: Prometheus-fortsættelsen Alien: Covenant, som han selv instruerer, samt Blade Runner 2049 og tv-serien Taboo, som han producerer.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
07. okt. 2015
The Martian

The Martian

Biografanmeldelse
06. maj 2015
Blade Runner: The Final Cut

Blade Runner: The Final Cut

19. dec. 2014
Ridley Scotts ti bedste

Ridley Scotts ti bedste

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!