Filmbranchen har brug for et kvindeoprør

”Vi har endnu ikke opnået ligestilling,” fastslår instruktøren Petra Volpe, der i disse dage er biografaktuel med det schweiziske Oscar-bud Nye tider.

Det er et drama om husmoren Nora, der sammen med en gruppe kvinder i en schweizisk landsby i 1971 gør oprør mod mændenes magt og kræver stemmeret.

47-årige Petra Volpe mener, at emnet i høj grad er aktuelt i dag i de vestlige samfund, hvor kvinder ellers for længst har fået stemmeret.

”Det er også en fortælling personligt mod. Nora kunne lige så godt være en moderne karakter, som vælger at handle. Det kunne være dig eller mig, der gør oprør mod ulighed og uretfærdighed i samfundet,” siger Petra Volpe over en Skype-forbindelse.

Selv om der måske på juridisk plan er ligestilling, fremhæver Volpe, at der stadig er en række ulemper ved det at være kvinde i det moderne samfund.

”Der er stadig ulighed. Der er stadig sexisme. Som kvinde kan man mærke, at man ikke altid bliver taget helt seriøs. Man bliver gjort til et objekt, og hvis du for eksempel kigger på reklamer, vil du stadig se produkter, der bliver solgt med en halvnøgen kvinde.”

Sverige er pioner
Petra Volpe er instruktør og manuskriptforfatter. Hun har stået bag en række schweiziske film, blandt andet debuten Traumland, der handler om prostitution, og Heidi, om en ung pige, der lever som gedehyrde i Alperne.

Hun brænder for ligestillingssagen og mener, at kampen ikke mindst er vigtig i filmbranchen. Her har kvinderne sværere ved at få tildelt penge til at skabe film end mænd. Hun udpeger Sverige som et land, de andre filmindustrier verden over kan tage ved lære af.

”Sverige er pioner. De siger, at 50 procent af deres penge går til kvinder, fordi de udgør 50 procent af verdens befolkning. Det er et stort problem i Schweiz. Her går 80 procent af støttekronerne til mænd, på trods af at der er mange kvinder, som ansøger om funding,” siger Petra Volpe.

Argumentet om, at kvoter kan svække kvaliteten, fordi man ikke længere primært kigger på, hvem som kan udføre jobbet bedst, mener Volpe er noget sludder.

”Se, hvor mange middelmådige mænd der får penge til at lave middelmådige film. Det er et åndsvagt argument, og selvfølgelig skal kvinder også have lov til at lave dårlige film engang i mellem. Hvis kvinder ikke får muligheden for at lære at lave gode film, kommer de aldrig til at lave de fantastiske.”

Petra Volpe prøver personligt selv at have fokus på de stærke kvindelige kræfter. Det kommer også til udtryk på filmholdet til Nye tider, som er fyldt med kvinder foran og bag kameraet.

”Det er selvfølgelig for at skabe job til kvinder. Men fremmest fordi jeg synes, at de er de bedste på deres felt. Det er også en måde at lave et statement om, at kvinder kan udføre jobbet!”

Frygten for forandring
For et land som Danmark, hvor kvinderne allerede fik stemmeret i 1915, er det svært at sætte sig ind i, at der skulle gå hele 56 år, før de schweiziske kvinder fik samme rettigheder.

Petra Volpe mener, at det stærke konservative aspekt i Schweiz er forankret i en nationalisme og en frygt for forandring.

”Schweiz er et rigt land, som altid er sluppet nådigt fra de store ulykker. Det gjaldt både under Første og Anden Verdenskrig, hvor Schweiz var et af de eneste lande i midten af Europa, der ikke blev ødelagt.”

”Derfor har det schweiziske samfund altid haft den indstilling, at man måtte gøre noget rigtigt, som alle de andre gjorde forkert. Schweiz har altid gjort tingene på sin egen måde. Det kom altså også til at gælde spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have lov til at stemme.”

De hvide nationalister
I første del af Nye tider affinder Nora sig med tilværelsen som en hjemmegående husmor, der er underlagt sin mands vilje. Da hun en dag render ind i en revolutionær kvinde, understreger Nora derfor, at hun ikke ser sig selv som undertrykt.

En problematik, som Petra Volpe finder særlig interessant.

”Jeg tror, at det er meget typisk for folk, som lever i et undertrykkende system, at de ikke nødvendigvis med det samme selv siger, at de er undertrykt,” forklarer hun.

Det samme stødte Petra Volpe på i arbejdet med Traumland.

”Når du taler med de her kvinder, så vil mange af dem sige, at de gør det af fri vilje – selv når det drejer sig om trafficking. Så længe du er inde i et system af undertrykkelse, vil de fleste mennesker ikke engang selv se, at de er undertrykt. Det er et fænomen, som jeg stadig tror eksisterer i dag. Hvis du skal bryde ud af et undertrykkende system, har du som regel brug for inspiration udefra.”

Petra Volpe understreger, at man her har et ansvar for at fortælle kvinderne, at de er i et dårligt selskab.

”Der er ingen skade i at fortælle det til dem. Du kan ikke tvinge dem til at gøre noget ved det, men du kan være et spejl for dem og fastslå fakta. Du kan være en inspiration, og så må det være op til den enkelte person at gøre, hvad de selv vil.”

”Det kræver mod at stille sig op mod et socialt pres, og det er lige netop, hvad vi har brug for i dag. Vi har brug for det i Trumps Amerika, hvor jeg bor nu. Vi har brug for mennesker, som går på gaden og går til politiske forsamlinger. Folk, der rejser sig og siger deres mening – som demonstrerer mod hvide nationalister.”