Nyhed
11. mar. 2011
Filmhistoriens stærkeste øjeblikke

Filmhistoriens stærkeste øjeblikke

Et rumvæsens farvel til Jorden, tøjdukker, der ser døden i øjnene, og en boksers comeback er ifølge to engelske filmsider de stærkeste øjeblikke på film.
Af Mattias Blicher

”Jeg vil altid være lige der.”

Replikken falder i Steven Spielbergs E.T., da det grønne rumvæsen kaldet E.T. peger mod Elliots pande med sin krogede, lange finger og tager afsked med den tiårige dreng og dennes familie.



Og det er åbenbart ikke kun Elliots mor, der er rørt til tårer i afskedsscenen. 



I hvert fald har brugerne af Filmclub.org og filmdistributionssiden LoveFilm.com kåret afskedsscenen til dét filmøjeblik, der har gjort størst indtryk. 



Filmclub.org er en gratis service til statsskoler i England, der støtter oprettelsen af filmklubber for elever efter skoletid. 



”Afstemningen er en del af vores kampagne, der har til formål at fremhæve filmens kraft, og dette øjeblik illustrerer fornemt følelsen af at sige farvel til en nær ven,” skriver Filmclub.org om E.T.’s afsked på deres hjemmeside.



Populære konkurrenter

E.T. var oppe imod konkurrenter som Rocky, Bambi, Toy Story 3 og Butch Cassidy and the Sundance Kid, men med mere end 30 % vandt E.T.’s rørende farvel afstemningen.

Toy Story 3 endte på en andenplads med over 16 % af stemmerne. Det er scenen, hvor Woody, Buzz og de andre dukker holder i hånd, da de tror, at deres dage er talte, der rører publikum.



Rocky med Sylvester Stallone blev treer for den klimatiske slutkamp mellem Rocky og Apollo Creed.



Overraskelsen Potemkin
Disney-klassikeren Bambi fik fjerdepladsen for scenen, hvor Bambis mor dør, og Butch Cassidy and the Sundance Kid kom ind på en femteplads for slutscenen, hvor de belejrede cowboyer (Paul Newman og Robert Redford) springer frem fra deres skjul – til den visse død.

Lidt overraskende fik den russiske stumfilmklassiker Panserkrydseren Potemkin en syvende plads i afstemningen for massakren på Odessa-trappen, hvor de rebelske russiske sømænd mejes ned.





 

De stærkeste øjeblikke i filmhistorien:

1. E.T. (1982): E.T. siger farvel til sine venner.

2. Toy Story 3 (2010): Dukkerne holder i hånd, da de ser døden i øjnene.



3. Rocky (1976): Den følelsesladede storkamp mellem Rocky og Apollo Creed.

4. Bambi (1942): Da Bambis mor dør.

5. Butch Cassidy and the Sundance Kid (1969): Øjeblikket, hvor de belejrede cowboyer forlader deres skjul.

6. Troldmanden fra Oz
(1939): Da Dorothy åbner døren til hendes grå hus og ser en verden af farver.

7. Panserkrydseren Potemkin (1925): Massakren på Odessa-trappen.

8. Mr. Smith kommer til byen (1939): Filibusterscenen er et kraftfuldt eksempel på retfærdighed: ”I’m going to stay right here and fight for this lost cause.”

9. Network (1976): Da nyhedsværten Howard Beale bekendtgør: ”I’m as mad as hell.”

10. Miraklet i Milano
(1951): Slutscenen, hvor Toto og hans venner flyver væk på koste.
Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!