Nyhed
03. maj 2014
Filmhold finder glemt spil i ørkenen

Instruktør Zak Penn holder et af de notoriske E.T.-spil i hånden, hvis usædvanlige historie nu skal foreviges i en dokumentarfilm.

Foto | Juan Carlos Llorca

Filmhold finder glemt spil i ørkenen

Efter katastrofale salgstal dumpede arkadespilsgiganten Atari i 1983 millionvis af fiaskospillet E.T. Nu har et filmhold gravet det mytologiske spil frem.

Af Rune Bruun Madsen

For enhver, der var barn i 1970’erne, er navnet ”Atari” formentlig forbundet med en vis portion nostalgi.

Dengang var Atari den førende udvikler af arkadespil og spilkonsoller. Virksomheden stod bag spillet Pong og distribuerede Pacman-spillet på deres revolutionerende spillekonsol Atari 2600.

I begyndelsen af 80’erne tabte Atari imidlertid computerspilskapløbet til Nintendo og Sega. Det skyldes især arkadespillet ET: The Extra-Terrestial, der fulgte i kølvandet på Steven Spielbergs succesfilm fra 1982.

Spillet havde et groft design, der stod i skarp kontrast til Spielbergs nuttede rumvæsen. Og så var det efter sigende umuligt at gennemføre.

Røg i glemslen
Spillet blev en kæmpe fiasko og i en tid inden internettets hastige spredning af nyheder, startede et rygte om, at Atari havde dumpet millionvis af det skæbnesvangre spil i New Mexicos ørken.

Dengang var computerspil stadig primært en niche, der var forbeholdt børn og nørdede sjæle, så den udokumenterede historie røg hurtigt i glemslen og blev til arkadespilsmytologi.

Nu har sandheden om Ataris fiasko-spil imidlertid set dagens lys. Ved hjælp af gamle fotografier og jordboringer har et filmhold nemlig fundet frem til de dumpede kopier i New Mexicos ørken, skriver The Guardian.

Tømte fjorten lastbiler
Filmholdet er i gang med at lave en dokumentar om Ataris katastrofale spil og begyndte de særprægede arkæologiske udgravninger i den forbindelse. I spidsen for den kommende film står Zak Penn, der har skrevet manuskriptet til Avengers og X-Men 2.

Filmholdet har fundet flere hundrede kopier af arkadespillet. Ifølge rygterne begravede Atari flere millioner spil i ørkensandet.

I forsøget på at afdække historien har The Guardian fundet frem til en New York Times-notits fra 1983, der dokumenterer, at Atari tømte fjorten lastbiler fyldt med usælgelige spil og konsoller uden for byen Alamogordo i New Mexico.

Det fremgår samtidig af notitsen, at Atari havde et underskud på 310 millioner dollars i andet kvartal af 1983 som en følge af katastrofale salgstal.

Blade Runner-effekten
Med Ataris opløsning indskrev firmaet sig desuden i historien om den såkaldte Blade Runner-effekt.

Ridley Scott bruger logoet fra en masse store virksomheder i sin dystopiske fremtidsvision fra 1982. Scott brugte bevidst succesfulde firmaer som Atari, fordi han var overbevist om, at de stadig ville eksistere langt ude i fremtiden.

Men virkeligheden blev en anden, og gigantforetagender som The Bell Company, RCA og altså også Atari gik i opløsning få år efter filmens premiere.

Distribueres af Ataris konkurrent
Atari-navnet er i dag ejet af et fransk firma, der stadig distribuerer de klassiske spil fra firmaets glansperiode.

Den kommende dokumentarfilm om det mytologiske arkadespil skal distribueres via Microsofts X-Box-spillekonsol. Dermed kan en af Ataris konkurrenter på tragikomisk vis blive den første virksomhed, der rent faktisk kommer til at tjene penge på spillet.

Se det skæbnesvangre E.T.-arkadespil, hvis grafik i dag fremstår en anelse firkantet i Youtube-klippet herunder:

E.T.: The Extra-Terrestrial

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!