Filminstitut kaster flere penge efter smalle film
Flere millioner kroner omfordeles fra markedsfilmene til konsulentfilmene i Filminstituttets 2013-budget for at styrke de kunstnerisk ambitiøse film.
Det er ikke nemt at være producent i Danmark, hvis man vil lave kunstnerisk ambitiøse film. For selvom Det Danske Filminstitut skyder syv-ti millioner kroner i de film, der hvert år støttes på konsulentordningen, er det svært for filmselskaberne at skaffe resten af pengene.
Det vil Filminstituttet nu gøre noget ved.
På torsdag fremlægger administrerende direktør Henrik Bo Nielsen budgetoplægget for 2013 for instituttets bestyrelse. Her vil han lægge op til, at et beløb i omegnen af ti millioner kroner omfordeles fra den kommercielle markedsordning til konsulentordningen, fortæller flere uafhængige kilder.
I 2012 gik 69 millioner kroner til konsulentfilmene, mens markedsfilmene fik 53 millioner. I 2011 var fordelingen 68 mod 52 millioner.
Men nu kommer der altså andre boller på suppen, og Filminstituttets to spillefilmkonsulenter vil altså efter planen få i omegnen af 80 millioner kroner at rutte med i det nye år. Det er en markant styrkelse af ordningen.
Finansiering brudt sammen
Henrik Bo Nielsen vil hverken be- eller afkræfte Ekkos oplysninger i dag, og han vil først kommentere budgettet umiddelbart efter torsdagens møde.
Tidligere i år foregreb han dog beslutningen om at spytte flere støttekroner i konsulentkassen. Det skete i Ekko #58, der med et helt tema satte fokus på den pressede danske artfilm.
”Finansieringsmodellen for de kunstnerisk ambitiøse film er stort set brudt sammen, og vi har jo en forpligtelse til også at sikre den avantgardistiske del af filmkunsten,” sagde filmdirektøren.
”Jeg vil arbejde på, at vi tager en dialog med filmbranchen op til budgetlægningen om flere midler til de kunstneriske film og lidt færre til de kommercielle,” fortsatte han.
Det hele på spil
På markedsordningen støttes film som Min søsters børn alene hjemme, Lærkevej – til døden os skiller, Hvidstengruppen og Sover Dolly på ryggen, som har det tilfælles, at de forventes at kunne spille deres budgetter ind.
Konsulentordningen giver fødselshjælp til så forskellige film som de bredt appellerende Marie Krøyer og Jagten og mere udfordrende film som Kapringen og Viceværten. Det er især de mere eksperimenterende film, der har haft svært ved at klare sig i en tid, hvor mange producenter og investorer spiller på det sikre.
”Det går ret fornuftigt med mainstream-filmene. Men den store udfordring er de rammer, hvor nogle tør sætte det hele på spil for at lave filmkunst,” sagde Henrik Bo Nielsen i Ekko #58.
Danske artfilm i Ekko
I #58 satte Ekko fokus på de smalle danske film i temaet "Hvad skal vi med artfilm?"
Her kritiserede instruktører som Christoffer Boe, Simon Staho og Mikkel Munch-Fals de danske artfilm. ”Der sker intet, som er værd at bemærke lige nu,” erklærede Christoffer Boe.
Zentropas Peter Aalbæk Jensen slog fast, at selskabet ikke længere har råd til at producere debutantfilm eller mere eksperimenterende film.
I temaet fortalte instruktørerne Anders Rønnow Klarlund, Jørgen Leth og Jytte Rex også om de vanskelige betingelser for at lave smalle film i Danmark.
Læs mere om temaet her.
