Filminstituttet opgiver at kende etnicitet

Det vakte noget af et ramaskrig, da Det Danske Filminstitut i kølvandet på en rapport om overgreb i filmbranchen meldte ud, at man i fremtiden ville kræve optællinger over filmarbejderes etnicitet.

Rapporten viste, at kvinder af anden etnisk herkomst var særligt udsat for diskrimination og chikane.

Det fik Filminstituttets direktør Claus Ladegaard til at sige i Politiken, at man ville arbejde på at kræve optællinger over fordelingen af etnicitet i et filmprojekt, der modtager støtte.

Samme ordning findes i forvejen for køn. Producenter skal indsende et skema over kønsfordelingen på deres projekter.

Men Filminstituttet har gjort regning uden vært i forhold til opgørelsen over etnicitet. Persondataregler, det såkaldte GDPR, er ”en af forklaringerne på, at man foreløbig ikke vil opstille såkaldte diversitetsmål for at tildele støtte”, siger Claus Ladegaard til Kristeligt Dagblad.

En syg tankegang
GDPR er udarbejdet af EU, og det kræver ifølge Kristeligt Dagblad i udgangspunktet ”en god grund” at indsamle personlige oplysninger.

Race og etnisk oprindelse hører under kategorien af særlige oplysninger, og det må en arbejdsgiver ikke spørge nye medarbejdere om. Dermed kan de oplysninger heller ikke komme Det Danske Filminstitut i hænde.

Producent Peter Aalbæk Jensen giver heller ikke meget for idéen.

”Hele tankegangen om registrering er jo syg. Den mest radikale skævvridning er i øvrigt også, at der kun bliver lavet film med centrum-venstre-livsanskuelser, så hvis man skulle fremme diversiteten, skulle man kraftigt opfordre folk, der stemmer borgerligt, til at søge støtte hos Filminstituttet,” siger han til Kristeligt Dagblad.

”Det ville være epokegørende. I al den tid, hvor jeg har lavet film, har vi lavet film for halvdelen af befolkningen. Og så er det mærkeligt at snakke om rummelighed, når man ikke kan rumme Dansk Folkeparti. Og når man snakker om diversitet, at man ikke vil trykke en borgerlig biografgænger i hånden.”