Nyhed
13. nov. 2020
Filminstituttet vil kende filmarbejderes etnicitet
Frederik Louis Hviid instruerer Simon Sears og Tarek Zayat, der i Shorta henholdsvis spiller hvid politibetjent og brun indvandrerdreng. I fremtiden skal etniciteten på filmhold opgøres for at få støtte på Filminstituttet. Foto | Tine Harden

Filminstituttet vil kende filmarbejderes etnicitet

I fremtiden skal producenter oplyse andelen af hvide og ikke-hvide ansatte på produktioner, når de søger om støtte hos Det Danske Filminstitut.

Af Nicki Bruun

En rapport fra Aarhus Universitet vakte tidligere på ugen opsigt med afsløringen af, at halvdelen af kvinderne i den danske film- og teaterbranche har oplevet overgreb.

Særligt grelt står det ifølge studiet til blandt kvinder af anden etnisk baggrund, hvor fire ud af fem efter eget udsagn er blevet udsat for diskrimination eller chikane.

Det får nu Det Danske Filminstitut til at skride til handling. Fremover skal producenter oplyse andelen af folk af anden etnisk herkomst, når de søger om støtte til en film.

”I lyset af den her rapport skal det ind,” siger Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet, til Politiken om at indføre registrering af etnicitet.

Tidligere på året blev der indført en opgørelse over kønsfordelingen på filmproduktioner. På det tidspunkt var der ifølge direktøren også snak om etnicitet, men det blev skudt til hjørne.

”Men jeg tør ikke på stående fod sige, hvornår det sker. Det skal vi tale med branchens organisationer om. Vi udelod det i første omgang, fordi det omkring etnicitet forholder sig sådan, at noget kan ses, og andet ikke kan.”

Grænser for etnicitet
Der har været forvirring omkring, hvorvidt det var obligatorisk eller ej at have en bestemt kønsbalance mellem kvinder og mænd på filmproduktioner.

Siden 1. marts har det været obligatorisk at oplyse kønsfordelingen på støttede filmproduktioner.

Men det skabte eksempelvis debat, da en producer efterspurgte en kvindelig lyddesigner til en kortfilm.

Ifølge Claus Ladegaard skeler Filminstituttet dog ikke til tallene i kønsrapporten, når de udvælger, hvilke projekter de vil støtte. Og det er heller ikke planen, når det kommer til etnicitet, siger direktøren til Politiken.

Opgørelserne skal alene have til formål at gøre producenter og instruktører opmærksomme på, om deres arbejdsplads er mangfoldig, både hvad angår køn og andelen af hvide og ikke-hvide danskere.

Claus Ladegaard mener ikke, at det i Danmark er en farbar vej at gøre mangfoldighed til et kriterium for, om en film kan modtage støtte. Dertil er vores land ikke etnisk mangfoldigt nok til, at den danske filmbranche vil kunne opfylde særlige krav om repræsentation.

Relevante artikler

Nyhed
10. nov. 2020
Overgreb er hverdag i filmbranchen

Overgreb er hverdag i filmbranchen

Interview
18. juli 2020
Kønsregnskabet har et formål

Producer: Kønsregnskabet har et formål

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!