Ekko Film Cup
23. aug. 2013
Filminstituttet vinder propagandakrigen
Langsigtet propaganda-planlægning: Billederne af Filminstituttets spillere jublende med pokalen stammer tilsyneladende fra sidste års turnering. Hvis bare instituttet var lige så gode til at spille fodbold som at indoktrinere befolkningen, ville de nå langt, mener eksperter. Foto | Det Danske Filminstitut

Filminstituttet vinder propagandakrigen

Mystisk video er dukket op på nettet og viser Det Danske Filminstitut vinde Ekko Film Cup – dagen før turneringen!

Af Jacob Ludvigsen

Det er alment kendt, at Det Danske Filminstitut er eksperter i at promovere dansk film – og kan få selv førsteprisen på en festival i Kandalaksha til at lyde som Den Gyldne Palme.

Men nu viser Filminstituttet sit sande ansigt som en førsteklasses propagandamaskine, der ikke lader Kim Jong-Il eller Vladimir Putin noget tilbage at ønske.

I går aftes kort tid før midnat postede instituttets propaganda-medarbejder Anders Budtz Jørgensen en video på Ekkos Facebook-side med titlen ”DFI vinder Ekko Film Cup 2013” (se den nederst).

Problemet? Turneringen finder først sted i dag!

Koreansk kommentator
Filminstituttet er formodentligt blevet ansporet af, at Ekko i sin optakt til turneringen skrev, at Filminstituttet sad på magten i dansk film, men ikke ligefrem i dansk filmfodbold.

Videoen er i den forstand den ultimative magtdemonstration. Her ser man Filminstituttets spillere juble efter en straffesparksscoring, før de løfter pokalen i vilde jubeludbrud.

På mystisk vis er billederne ledsaget af en nordkoreansk-klingende kommentator, og indimellem ser vi da også noget, der ligner nordkoreanske tilskuere og statsoverhovedet, der vejer det rød-blå flag med stjernen i midten.

Fingeret jubelscene
Ekko har forelagt videoen for propaganda-eksperter, der – imponerede over videoens høje kvalitet – først var varsomme med at afskrive dens autenticitet. Nærmere analyser viste dog, at sammenklipningen af en målscoring og en jubelscene fra Instituttets redaktør Rasmus Brendstrup kan have været fingeret.

Det, der i sidste ende overbeviste eksperterne, var dog, at det er komplet urealistisk, at Filminstituttet skulle have en chance i Ekko Film Cup.

Til gengæld vurderer eksperterne, at det vil lykkes Filminstituttets propagandaledere at overbevise medarbejderne om, at de har sejret i cuppen.

”Instituttet er nemlig kendt for at leve i deres helt egen, selvomsluttede verden,” udtaler en ekspert, der ønsker at være anonym.

Det har ikke været muligt at få en kommentator fra Filminstituttets kære leder, Henrik Bo Nielsen.

Filminstituttets propaganda-video:

Relevante artikler

Nyhed
21. aug. 2013
Kampen om fodboldtronen

Kampen om fodboldtronen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!