Nyhed
04. maj 2021
DR dropper alle filmprogrammer
Per Juul Carlsen er blevet populær for sine personlige anmeldelser i Filmland på P1, men til næste år lukker DR radioprogrammet. Foto | Agnete Schlichtkrull

DR dropper alle filmprogrammer

Filmland med Per Juul Carlsen bliver lukket, og sammen med den usikre fremtid for Troldspejlet mangler der et filmprogram på DR, som overvejer kulturdækningen for næste år.

Af Nicki Bruun

Det har været en hård dag for fans af kulturprogrammer på DR.

Tidligere kunne Ekko afsløre, at fremtiden er i fare for Jakob Stegelmanns Troldspejlet & Co. Og nu står det klart, at radioprogrammet Filmland på P1 er færdigt.

Det bekræfter den mangeårige vært og filmanmelder Per Juul Carlsen over for Filmmagasinet Ekko. Han skriver i en e-mail, at Filmland lukker den 1. januar 2022.

”Jeg har ikke rigtigt nogen kommentarer, for jeg kender ikke årsagen til beslutningen. Så vidt jeg er orienteret, bliver DR nu uden et filmprogram, men jeg ved ikke, hvad der tænkes i de højere lag hos DR Medier,” skriver Per Juul Carlsen.

DR har tidligere markeret sig med nu afdøde Ole Michelsens filmprogram Bogart. Vi har spurgt public service-stationen, hvad begrundelsen for at lukke programmet er. Og om DR fremover vil være helt uden filmprogrammer.

”Jeg kan bekræfte, at vi kigger på hele vores kulturdækning og hvordan vi skal turnere den næste år. Det arbejde er jeg i fuld gang med sammen med redaktionerne, og vi glæder os til at fortælle om det, når vi er tættere på målstregen,” svarer P1-chef Nikolai Thyssen i en e-mail.

Personlig profil på DR
I Filmland har Per Juul Carlsen hver uge passioneret og vidende anmeldt de premiereaktuelle film og tv-serier på sin helt egen levende facon.

I det seneste program fra lørdag den 1. maj lyder titlen i bagklogskabens lys nærmest profetisk: ”Er filmen som kunstart døende? Eller er filmtosserne bare blevet gamle?”

Her undersøger Per Juul Carlsen mellem anmeldelser af Oscar-vinderen Nomadland og tv-serien The Falcon and the Winter Soldier, om der er hold i den legendariske instruktør Martin Scorseses påstand om, at filmkunsten devalueres af streamingtjenesters fokus på konstant indhold.

Filmland har eksisteret i forskellige udgaver i næsten nitten år. Programmet fortsætter året ud, og denne uges kommende afsnit handler betimeligt – efter Danmarks Oscar-succes – om danske filmfolk, der drager på eventyr i udlandet.

Per Juul Carlsen var fast gæstevært på det hedengangne tv-program Filmselskabet, hvor han i perioder også overtog værtstjansen fra Maria Månson.

Han har desuden medvirket og fortalt om filmstof i DR-programmet Kulturen på P1, hvor han efter planen fortsat vil være til næste år. I ny og næ har han også skrevet artikler for Filmmagasinet Ekko.

Relevante artikler

Nyhed
01. okt. 2019
DR lukker sit eneste filmprogram

DR lukker sit eneste filmprogram

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!