Nyhed
17. feb. 2017
Filmselskab undskylder falske nyheder
I A Cure for Wellness bliver den unge Lockhart (Dane DeHaan) lyst i pupillerne for at teste hans sindstilstand, men mange mener, at filmens pr-strategi har skudt dem blår i øjnene. Foto | Daniel Smith

Filmselskab undskylder falske nyheder

20th Century Fox beklager promoveringen af A Cure for Wellness, hvor selskabet har lavet falske historier om blandt andre Donald Trump.

Af Nicki Bruun

”Trump Depressionssyndrom” er blevet klassificeret som en sygdom af det amerikanske lægeforbund.

Sådan lød en overskrift, der for nogle dage siden figurerede rundt omkring på internettet, og som mange læsere tog for gode varer.

Nyheden var dog bare en af mange falske nyheder, som filmselskabet 20th Century Fox brugte i promoveringen af Gore Verbinskis sanatoriegyser A Cure for Wellness.

Nu har selskabet offentligt undskyldt den aggressive pr-strategi, som er faldet både marketingeksperter og almene nyhedsforbrugere for brystet.

”Vi gør vores bedste for at skubbe til grænserne af traditionel marketing, når vi sender budskabet i vores film ud til forbrugerne. I dette tilfælde tog vi fejl,” siger en talsmand for 20th Century Fox i en pressemeddelelse til en række amerikanske nyhedsmedier.

”Den digitale kampagne var dybt upassende, især fordi vi hver dag arbejder for at skabe tillid med vores forbrugere,” fortsætter talsmanden.

Trump og Putin på ferie
Begrebet ”falske nyheder” er blevet en central del af særligt det sociale mediebillede i disse dage.

Og det har promoveringsholdet bag A Cure for Wellness taget bestik af.

En anden af de falske overskrifter lød, at Donald Trump og Vladimir Putin var blevet set på et schweizisk feriecenter op til det amerikanske præsidentvalg.

Den psykologiske gyser foregår på et mystisk kursted i de schweiziske alper, hvor den behandling, som patienterne modtager, faktisk gør dem endnu mere syge.

Om det er det slet skjulte politiske budskab eller tabet af den journalistiske troværdighed, der har fået brugere af sociale medier på barrikaderne, skal være usagt.

Men det er næppe sidste gang, at den nye medievirkelighed kommer til at påvirke, hvordan film bliver solgt til publikum.

Trailer: A Cure for Wellness

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!