Nyhed
30. okt. 2020
David Finchers bedste film
Amanda Seyfried nævnes som en Oscar-kandidat for rollen som skuespilleren Marion Davies i den kommende Netflix-film Mank. Foto | Netflix

Kritikere: David Finchers bedste film

Amerikanske anmeldere spår, at David Finchers sort-hvide Netflix-film – om skabelsen af mesterværket Citizen Kane – kommer til at dominere ved Oscar-uddelingen.

Af Nicki Bruun

Seven. Zodiac. The Social Network.

Det skorter ikke på forrygende film i David Finchers karriere. Derfor spærrer man øjnene op, når det forlyder, at instruktøren med sin nye film har begået det bedste værk i hele karrieren.

Det er ikke desto mindre, hvad flere anerkendte anmeldere hentyder til i forbindelse med Finchers sort-hvide Netflix-film Mank, der handler om skabelsen af Orson Welles’ mesterværk Citizen Kane.

Egentlige anmeldelser må først blive bragt på næste fredag, men de amerikanske kritikere, som har fået lov til at se filmen, holder sig ikke tilbage med store superlativer.

Eksperter fra førende branchemedier som Variety, The Hollywood Reporter og Deadline skriver samstemmende, at Mank er en forrygende skildring af en ikonisk æra i Hollywood.

Og de spår, at filmen i et meget anderledes corona-år kommer til at dominere ved Oscar-uddelingen.

Mank står ifølge dem til at blive nomineret i bedste film, instruktion og manuskript, der er skrevet af David Finchers afdøde far Jack Fincher. Men kritikerne forventer også nomineringer for skuespil af hovedrolleindehaverne Gary Oldman og Amanda Seyfried samt til tekniske kategorier som fotografering, kostumer og lyddesign.

Præcis skildring af Hollywood
Mank
handler om manuskriptforfatteren Herman Mankiewicz, der er bedst kendt for at have skrevet Citizen Kane sammen med Orson Welles.

Filmen fra 1941 er af mange blevet fremhævet som det største filmværk nogensinde, men samarbejdet mellem Welles og Mankiewicz var ikke uden problemer.

Forholdet mellem de to store personligheder skildres i Mank, der ifølge de amerikanske kritikere også er den mest præcise skildring til dato af det gamle Hollywood.

David Fincher har valgt at lave filmen i sort-hvid, så den virkelig ligner, at den er fra slutningen af 1930’erne, hvor handlingen finder sted. Det greb af den notorisk kompromisløse instruktør må formodes at svække publikumsinteressen for Mank.

Til gengæld er både anmeldere og medlemmer i Oscar-akademiet historisk vilde med kunstneriske skildringer af deres eget fag og filmbyen Hollywood. Dermed kan Netflix med Finchers hjælp være på vej mod sin første Oscar-vinder for bedste film.

Mank får dansk biografpremiere 19. november og kommer på Netflix 4. december.

Trailer: Mank

Relevante artikler

Nyhed
11. juli 2019
Fincher og Oldman sammen på Netflix

Fincher og Oldman sammen på Netflix

Serieanmeldelse
25. okt. 2017
Mindhunter

Mindhunter

Top 5
09. okt. 2014
David Finchers bedste film

Top 5: David Finchers bedste film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!