Cannes 2016
22. maj 2016
Finsk film vinder Un Certain Regard
Jarkko Lahti spiller hovedrollen i den finske The Happiest Day in the Life of Olli Mäki, der har vundet hovedprisen i Cannes-konkurrencen Un Certain Regard. Foto | Sami Kuokkanen

Finsk film vinder Un Certain Regard

Juho Kuosmanens debutspillefilm om en forelsket bokser med lavt selvværd vinder den næstbedste konkurrence på årets Cannes-festival.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

I går vandt den danskproducerede Wolf and Sheep en hovedpris i parallelkonkurrencen Directors’ Fortnight. Og her til aften kom endnu et nordisk land, Finland, øverst på podiet.

Holdet bag Juho Kuosmanens The Happiest Day in the Life of Olli Mäki var mødt talstærkt op i Salle Debussy. Og de finske filmfolk brød ud i stor jubel, da vinderen blev annonceret i Un Certain Regard, der fokuserer på at støtte nye talenter og innovativ filmkunst og rangerer lige under hovedkonkurrencen.

Filmen er et autentisk drama om bokseren Olli Mäki, som i Kokkola i 1962 havde en titelkamp om verdensmesterskabet i fjervægt.

Det er en drømmekamp, som kan ændre Mäkis liv og gøre det til den lykkeligste dag i hans liv. Men Mäki kæmper med vægten og et dårligt selvværd, samtidig med at han er nyforelsket.

The Happiest Day in the Life of Olli Mäki er smukt fotograferet i sort-hvid med et 16mm-kamera. Det er instruktør Juho Kuosmanens lovende spillefilmdebut.

”Cannes var den første festival, der udtog min filmskolefilm, så derfor har festivalen en særlig betydning for mig,” sagde instruktøren bag den følsomme, men også forholdsvis traditionelle coming-of-age-film.

Viggo Mortensen på scenen
Juryen i Un Certain Regard blev ledet af den schweiziske skuespiller Marthe Keller, der er mest for sin rolle over for Dustin Hoffman i Marathonmanden fra 1976.

I juryen sad blandt andre den svenske Force Majeure-instruktør Ruben Östlund og østrigske Jessica Hausner, der har instrueret Miraklet i Lourdes.

Prisen for bedste instruktør gik til amerikanske Matt Ross for Captain Fantastic, der har været et af festivalens hits. Filmen handler om en far (Viggo Mortensen), som opdrager sine seks børn et isoleret sted i naturen, hvor de lærer esperanto og fejrer Noam Chomskys fødselsdag.

”Selv om Captain Fantastic er meget underholdende, er det en film med en politisk agenda. Den handler om, hvordan det er at leve og opdrage børn i et kapitalistisk samfund,” sagde Ruben Östlund til Matt Ross – og Viggo Mortensen, som instruktøren havde inviteret med på scenen.

Japansk talestrøm
Juryens pris gik til japanske Koji Fukadas Harmonium, et drama om en familie, der bliver ødelagt af skyld. Fukada holdt en takketale på japansk med en frenetisk ordstrøm, som fik oversætteren til at give op.

Til gengæld hædredes ordløsheden i specialprisen, der gik til den franske animationsfilm La tortue rouge. Imens vandt søskendeparret Delphine og Muriel Coulin manuskriptprisen for Voir du pays, hvor sangeren Soko har hovedrollen.

Un Certain Regard

Hovedprisen
The Happiest Day in the Life of Olli Mäki
Juho Kuosmanen

Juryens pris
Harmonium
Koji Fukada

Instruktør
Captain Fantastic
Matt Ross

Manuskript
Voir du pays
Delphine og Muriel Coulin

Specialprisen
La tortue rouge
Michael Dudok de Wit

Relevante artikler

Nyhed
29. aug. 2011
Ulykkernes holdeplads

Ulykkernes holdeplads

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!