Nyhed
16. jan. 2013
Flere anklager mod Klaus Kinski
I Wim Wenders' Paris, Texas flygter Nastassja Kinski i rollen som Jane fra en voldelig ægtemand, og ifølge den tyske skuespiller voksede hun selv op med en utilregnelig far, som gjorde hende utryg. Foto | Robby Müller

Flere anklager mod Klaus Kinski

”Han forsøgte også at forgribe sig på mig,” fortæller Nastassja Kinski efter hendes søster har beskyldt deres far for et årelangt seksuelt misbrug.

Af Mads Suldrup

I sidste uge anklagede den ældste datter til det afdøde skuespil-ikon Klaus Kinski sin far for at have forgrebet sig på hende gennem en periode på fjorten år i hendes barn- og ungdom.

Nu får 60-årige Pola Kinski opbakning af sin halvlillesøster, den kendte skuespiller Nastassja Kinski.

Hun fortæller, at Klaus Kinski, der er en af Tysklands største skuespillere gennem tiderne, aldrig forgreb sig på hende, men at han gjorde tilnærmelser.

”Han misbrugte mig aldrig, men han prøvede. Han rørte mig altid alt for meget, og han holdt mig så tæt, at jeg ikke følte, jeg kunne komme væk. På det tidspunkt var jeg fire eller fem år,” fortæller Nastassja Kinski til den tyske tabloidavis Bild.

”Når han kyssede mig på kinden, føltes det ikke godt. Det gjorde mig bange, og instinktivt følte jeg, at det ikke var en fars kærtegn, men noget andet. Jeg rystede altid, når han var i nærheden.” 

Bange 99 procent af tiden
Ud over at være kendt for sit skuespil i især Werner Herzogs film – eksempelvis Fitzcarraldo, Aguirre og Nosferatu – var Klaus Kinski, der døde som 65-årig i 1991, berygtet for sit voldsomme temperament og sin evne til at terrorisere et filmholdt.

Klaus Kinskis maniske opførsel fandt tilsyneladende også sted inden for hjemmets fire vægge.

”Han var ikke en far. 99 procent af tiden var jeg frygtelig bange for ham. Han var så utilregnelig, og han tyranniserede altid familien. Man kunne aldrig vide, hvornår der ville komme et vredesudbrud,” fortæller Nastassja Kinski, der blandt andet har spillet med Roman Polanskis Tess, Wim Wenders’ Paris, Texas og David Lynch’ Inland Empire

Sønnen skammer sig
51-årige Nastassja Kinski havde ingen anelse om Klaus Kinskis seksuelle misbrug, før Pola Kinski i forbindelse med udgivelsen af sin selvbiografi Kindermund (på dansk: Barnemund) fortalte om det i medierne.

De to søstre har ikke set hinanden i over tyve år.

”Jeg er ikke sikker på, at jeg har kræfterne til at læse bogen. Jeg er dybt rystet, og jeg har grædt længe over det her. Men jeg er stolt af min søster, og jeg står bag hende,” siger skuespilleren til Bild.

Også Klaus Kinskis søn, den 36-årige skuespiller Nikolai Kinski, er berørt over misbruget, som han intet kendskab havde til.

”Jeg er dybt chokeret. Jeg vil gerne udtrykke min fulde støtte til Pola, og jeg håber inderligt, at hun kan bearbejde disse frygtelige oplevelser med den her bog. Jeg skammer mig over min far, og jeg ville ønske, jeg kunne konfrontere ham med de her anklager,” fortæller han til Bild.

Relevante artikler

Nyhed
10. jan. 2013
Klaus Kinski anklaget for incest

Klaus Kinski anklaget for incest

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!